Elever fra Rejsby besøgte Christiansborg

Erik Halfdan Stoye Nielsen har tilbragt en weekend på Christiansborg, hvor han spillede rollen som statsleder for Slovakiet. Privatfoto

Elever fra Rejsby besøgte Christiansborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16-årige Erik Halfdan Stoye Nielsen fra Rejsby Europæiske Efterskole deltog i sidste weekend i "Ungdommens EU-topmøde," der fandt sted på Christiansborg.

REJSBY: I den forgangne weekend deltog 16-årige Erik Halfdan Stoye Nielsen fra Rejsby Europæiske Efterskole i "Ungdommens EU-topmøde," der fandt sted på Christiansborg i København.

Sammen med cirka 200 jævnaldrende unge fra hele landet deltog han under topmødet i et rollespil, hvor de som repræsentanter fra forskellige europæiske lande skulle nå til enighed om emner, som betyder noget for Europas fremtid.

Erik Halfdan Stoye Nielsen fortæller:

- Der er stor energi her på mødet. Jeg spiller rollen som statsleder i Slovakiet, og det er enormt sjovt, men også udfordrende. Jeg skal blandt andet være med til at forhandle i Det Europæiske Råd, siger han i en udsendt pressemeddelelse.

Erik Halfdan Stoye Nielsen har allerede stor interesse for internationale forhold, og greb chancen for at debattere internationale emner sammen med mange andre engagerede unge.

- Indtil videre har min gruppe fra Slovakiet haft travlt med at forsøge at lave alliancer med elever, der repræsenterer andre lande. Vi har foreløbig aftaler med Bulgarien, Storbritannien og Luxemburg - det skal nok blive sjovt at se, hvordan det går, og hvad vi kan få igennem, slutter Erik Halfdan Stoye Nielsen.

Mødet med Ungdommens EU-topmøde fandt sted i den forgangne weekend og forløb over hele weekenden.

Elever fra Rejsby besøgte Christiansborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce