Dødsfald: Rektoren har stemplet ud for sidste gang

Niels Leth-Sørensen er død. Han efterlader sig kone og tre børn. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Dødsfald: Rektoren har stemplet ud for sidste gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lotte Leth-Sørensen har sendt følgende mindeord over Niels Leth-Sørensen, der 28. maj døde på Hospice i Haderslev efter 15 måneders sygdom med kræft i hjernen:

Allerede fra sit barndomshjem ved de smukke Skanderborgsøer udviklede Niels en egenskab om at gå i mod strømmen. Faderen havde som læge været aktiv i den tidlige modstandsbevægelse under Besættelsen og tilbragte en længere periode som fange i en nazistisk koncentrationslejr.

Han overlevede men fik ar på krop og sjæl og Niels var som efterkrigsbarn stærk præget af historiens alvor og tyngde. I barndomshjemmet kastede krigens gru skygger over dagligdagen men Niels fik ikke desto mindre taget en lettere dimension af livet med sig.

I hele sit livsforløb var Niels præget af markante stemningsskift mellem det lyse og det mørke, men heldigvis var de lyse og muntre strækninger dominerende og hans udsøgte form for selvironi tog altid kegler. Således tog han humor og skøre indfald med sig til Århus Katedralskole, hvor han dimitterede som nysproglig student i 1970 med smukke standpunkter i sprog og historie og noget mere tvivlsomme positioner i de hårde naturfag.

Uddannelsesrejsen fortsatte på Århus Universitet på det humanistiske fakultet hvor han omgivet af teoretisk og dogmatisk marxisme protesterede ved at dykke ned i kompleks spansk grammatik og den eksistentielle side af filosoffen Søren Kierkegård. Han afsluttede studierne med en magistergrad i spansk og dansk. Han blandede sin hang til den grå teori med et muntert og sanseligt liv - ikke mindst uden for landets grænser.

Spanien blev hans store lidenskab såvel sprogligt som kulturelt og for ham var selve livet at sidde på et torv i det centrale Madrid for at beskue spanierens hverdagsliv - det var mere lærerigt end støvede museer. I sol og varme skruede han op for sanserne og lærte sig sproget, kom til at tale som en indfødt og rejste den Iberiske halvø tyndt. Han fandt ro og dybde ved at vandre ad pilgrimsruten til Santiago di Compostela, besøgte utallige tyrefægterarenaer og arrangerede uddannelsesophold for unge mennesker. Spanien var i sandhed hans andet fædreland.

Han besad sproglig musikalitet, ikke bare ud i det spanske, men elskede at lege med ordspil og spøjse dialekter og kunne til enhver tid gengive thybomål, lavkøbenhavnsk og de flade a'er i nordtysk.

Efter en periode som spanskunderviser på Århus Universitet besluttede Niels sig for atter at vende skuden - denne gang mod det private erhvervsliv hvor han fik kontakt med et handelsfirma i Tyskland inden for malerartikler og han lærte at penge skulle tjenes før de kunne bruges.

Den rendyrkede humanist blev påvirket af forretningsverdenens strenge logik, og han så en mulighed for at kombinere sit sprogligtkulturelle overblik og sin analytiske tæft med marketing, marked og mammon. Men skolen trak stadigvæk, og med nye indsigter fulgte en ansættelse på Eksportskolen i Herning, der blev springbræt til en lederstilling på Danmarks Eksportskole i Nordsjælland.

Som rektor struttede han af livskraft og vid og mødte her i 1986 sit livs udkårne og smukke viv Lotte, der har fulgt Niels gennem tykt og tyndt lige siden helt op til i dag. Og skabte familie med tre drenge.

Den fulgte naturligvis med til næste fase i det centrale Sønderjylland hvor han i starten af halvfemserne blev betroet rektorstillingen på Studenterkurset i Sønderjylland. I mod strømmen ud til det landlige Midtland, hvor institutionen ikke automatisk fik tildelt unge studerende ligesom i byområder og hvor den kollektive trafik kørte på pumperne. Med stor lidenskab og uden angst for konflikter og forandring opbyggede han sammen med dygtige kolleger en sund og velpolstret skole der i dag har tre afdelinger med cirka 70 ansatte.

Som leder kunne Niels være meget bestemt, når børnene talte ondt om hinanden: "Det grimme sprog gør dig grim", sagde han og ville påvirke dem moralsk til at blive ordentlige mennesker. Og han kunne bløde op når de havde gennemført en lang løbetur og kaldte dem for "mine små puslegrise". Han så ekstremerne på kostskolen som farverig og det egentlige krydderi i hele STUK-organisationen.

Når hovedet var fyldt op gav han rigeligt plads til kroppen: I sin fritid svømmede han piskende crawl i Arrild svømmehal, stod på slalomski i Alperne, fik vind i sejlene på sin sejlbåd på Flensborg Fjord og kastede sig med sin mountainbike ud i stisystemerne i skovene ved grænseregionen ved Kruså, hvor han boede til sin død.

Niels efterlader sig kone og tre børn.

Æret være hans minde.

Dødsfald: Rektoren har stemplet ud for sidste gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce