Danmarks lysende diplomatiske stjerne

Ulrik Vestergaard Knudsen, der er tidligere departementschef og nu vicegeneralsekretær i OECD, industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation, fylder 50 år den 14. februar. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Danmarks lysende diplomatiske stjerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulrik Vestergaard Knudsen roses til skyerne af de danske udenrigsministre, han har arbejdet for. Han fylder 50 år, mens han bestrider et økonomisk topjob i Paris.

Han gjorde sig bemærket med det samme, da han som 25-årig nyslået cand.polit. indledte sin imponerende karriere i den danske udenrigstjeneste.

Dels med sine 195 centimeter i højden, dels med sit overblik, sin omfattende viden og sin politiske manøvreevne.

Torsdag den 14. februar fylder Ulrik Vestergaard Knudsen 50 år, og det er med en ny international post på cv'et. Da kalenderen skiftede til 2019, tiltrådte han som vicegeneralsekretær i den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, i Paris. Han forlod dermed posten som departementschef i Udenrigsministeriet.

Hans chef i ministeriet, udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), var ked af opsigelsen.

- Ulrik vil i den grad blive savnet i Udenrigsministeriet. Jeg tøver ikke med at sige, at han er en af Danmarks allerdygtigste embedsmænd. Min tid som udenrigsminister havde ikke været den samme uden Ulriks kompetente rådgivning, lød det anerkendende fra Samuelsen, der ellers har betegnet sig selv som landets nok mest kompetente udenrigsminister nogensinde.

Ulrik Vestergaard Knudsen har gjort tjeneste ved ambassaderne i Moskva, Washington og London. Han har tjent som ministersekretær for Niels Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S). Han var presse- og kontorchef under Per Stig Møller (K), som han også blev sekretariatschef for.

Rock, vin og tennis

Allerede som 37-årig fik Ulrik Vestergaard Knudsen rang af ambassadør. Han var i 2008-2009 udstationeret som ambassadør ved OECD og FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, i Paris, inden han rykkede hjem som direktør for strategi i Udenrigsministeriet og videre til Statsministeriet i 2010 som departementsråd.

Efter en kort afstikker til London som international direktør i teleselskabet Vodafone kom han i 2013 hjem til Udenrigsministeriet, nu som øverste chef for embedsmændene på Asiatisk Plads.

Ulrik Vestergaard Knudsen er ingen traditionel embedsmandstype. Han er vild med tennis og en lidenskabelig lytter til rockmusik, som han er særdeles velbevandret i. Han har også stor viden om italienske og franske vine.

Han er gift med Anne Louise Terreni, som også er cand.polit. De har sammen tre børn.

Danmarks lysende diplomatiske stjerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce