Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hver fugl synger med sit næb

Bogfinken - vores almindeligste fugl, der ses over alt - også i haven og ved foderbrættet tillægges ofte ordet "risengebirge", når den synger. Foto: Colourbox

Hver fugl synger med sit næb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forår og fuglesang hører uløseligt sammen, og netop nu begynder de første spæde stemmer at kunne høres. Hvis man gerne vil kende bare en lille smule mere til fuglestemmerne, så er det nu, man skal spidse ørerne - for om et par måneder er de næsten umulige at skille ad.

Marts måned kan byde på lidt af hvert vejrmæssigt. Vi kan sagtens løbe ind i frost og sne, og vi kan være heldige at få de første strejf af det spæde forår at se. Men uanset hvordan vejret nu arter sig, så begynder de første fugle forsigtigt at synge. Deres sang er nemlig ikke et resultat af varme eller kulde, men derimod af lyset. Og allerede kort inde i marts er dagen tiltaget med tæt på fire timer. Det har solsorte-hannen luret, og de første forsigtige strofer lyder tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen. Lidt sol og vindstille vejr er bestemt ingen hindring, men igen - lyset bestemmer.

Det er også nu, man skal gøre sig selv den tjeneste at "hænge på" med fuglestemmerne, for så bliver det ulig lettere at afkode det smukke sprog. Står man først sidst i maj en morgenstund og lytter til fuglekoret, så er det næsten umuligt at få styr på hvad, hvem og hvor der synges, for så er alle sangfuglene stort set på plads og har travlt med at hævde deres territorie og lokke hunner til. Og så kan skovens lydbillede virke nærmest kakofonisk.

Næsten alle kender solsorte-hannens sang - og det er som bekendt kun hannen, der synger. Den melodiøse lidt sørgmuntre sang er i den grad synonymt med uendeligt lange sommerdage, duften af syrener og jordbær med fløde på. Men det er også en af de første sangere, der indvarsler foråret. Og da solsorten gennem en årrække har bevæget sig fra at være en skovfugl til at befolke vores haver, så er den som oftest lige uden for vinduet. Og bliver vi i nærmiljøet, så har din have næsten helt sikkert også en rødhals - den lille mørke fugl med den rustrøde halsplet. Dens sang består af en række glidende toner i forskellige tonefald. Forestil dig et stykke vådt flamingo, der hurtigt bliver gnubbet op og ned af en rude.

Slips og blå kalot

I min have har musvitterne og mejserne travlt med at besøge foderbrættet, og indimellem bliver det også til den totonede sang. Ikke særligt melodisk, men til gengæld højt og tydeligt. Musvitten med sit "sorte slips" har en række variationer på sin toledede sang, men den er let at kende - for den kan ikke så meget andet. Min yndlingsfugl i haven er jernspurven, hvis sang lyder som et usmurt trillebørshjul - højt fra et grantræ tidligt om morgenen "triller" den afsted.

Pludselig en morgen - og der er kan være ganske snart - lyder der nogle underlige lyde fra min søjle-eg, og så ved jeg, at stæren er kommet. Et langt sørgmodigt fløjt omgivet af en helt håndfuld forskellige fugles sang. Sådan er stæren - den er en eminent imitator, og alt efter hvilke fugle, den har været i nærheden af, kan man tydeligt høre, at den efterligner dem. Men det lange bløde fløjt afslører den.

Knap så populær er tyrkerduen, hvis uuuhuhu kan fortsætte i en uendelighed og ofte begynder tidligt om morgenen. Den lille grå due med en streg på siden af halsen er blevet særdels udbredt i villakvartererne, og er som oftest diskret, men altså ikke særlig lydløs.

I mark og skel

Bor man ude i det åbne land eller kommer der, når hunden skal luftes, så kan man også glæde sig over lærkens trille. Den er allerede på plads mange steder og let at genkende. Den vedvarende sang foredrages fra stor højde, og man forledes til at tro, at den kan synge uafbrudt i timevis. Det kan den ikke - sangen er brudt op i små bidder, men lærken behøver kun mellem 15 og 50 millisekunder til at trække vejret i. Da den samtidig har to stemmebånd kan den synge "tostemmigt" med sig selv.

Jeg når ikke helt ud på landet på min hundelufte-tur, men dog langt nok ud til at høre bomlærken. Kornværling kaldes den også. Det er en udpræget standfugl, der kan ligne lærken, men har et kraftigere næb og en meget karakteristisk sang. Den lyder ganske enkelt, som når man ryster et nøgleknippe. Den samles i store flokke her i vintertiden, og den holder altid til i det åbne land.

Herude kan man også snart høre "signatur-fuglen" næst efter lærken. Nemlig gulspurven - en anden værling, der er en af Danmarks mest almindelige fugle - og den er let at kende. Både på sit gule udseende, men også fordi dens sang er så karakteristisk. Den tæller altid til syv - en, to, tre, fire, fem, seks, syyyyyyyyv i en nedadgående toneart. Det er en af de fugle, man bare skal høre en enkelt gang, så glemmer man den ikke igen, og den er stort set over hele landet.

Fugle skal høres

Hvis man sætter sig ned med en fuglebog i hånden med den ambition, at nu skal man lære fuglenes sang at kende, så bliver man hurtigt klar over, at det er en temmelig uoverskuelig opgave. Der er ganske enkelt for mange, og man kan ikke læse sig til, hvordan fuglene synger. Og selvom flere og flere fuglebøger har en eller flere cd'er i omslaget, så gør det ikke opgaven væsentlig lettere. Naturligvis er man bedre forberedt på opgaven, hvis man først har lyttet til fuglene på en cd eller fra en app på mobiltelefonen. Men man skal altså kunne noget ud over det sædvanlige, hvis det skal lykkes at hente bare de 50 mest almindelige sangfugles sang ind på lystavlen fra en lænestol.

Det oplagte råd er selvfølgelig - gå ud i naturen og gør det nu, så kan man i ro og mag bygge ovenpå hver gang en ny sangfugl har fundet vej til vores breddegrader. Langt de fleste sangfugle har tilbragt vinteren under varmere himmelstrøg, og de er så "venlige" at komme sådan lidt drypvis. Det giver god lejlighed til at få "hold" på dem enkeltvis. Og så bør man væbne sig med tålmodighed. Selv hærdede ornitologer har ofte brugt mange år til at opbygge et kendskab til fuglenes sang, og vi hobbyornitologer skal altid i gang med at repeterer her i det tidlige forår.

Jeg har et par gamle kassettebånd udgivet af zoologisk museum i Aarhus med en meget pædagogisk introduktion til fuglesangen. Dem tager jeg altid lige et par runder med, og så forsøger jeg at bygge lidt på hvert år. Men der findes heldigvis mere moderne hjælpemidler lige ved hånden nu om dage. Man kan f.eks. besøge Fugleværnfondens facebook-side og herfra følge et link til youtube, hvor fondens naturvejleder Allan Guido Nielsen tilbyder en fuglestemmeskole. Fidusen er naturligvis, at her kan man parre livebilleder med sangen, og på den måde lære fuglenes sang at kende.

Sang og kald

Fuglene har faktisk flere lyde end deres sang. De fleste fugle har f.eks. et kald, der anvendes til mange andre ting. De fleste har hørt solsortens karakteristiske advarselskald, når der er en kat i haven. Alle kender rågen og kragens "sang" eller mågens skrigen på havnen. De er knap så velsete - æh hørte, men de er altså også en del af lydbilledet fra ornitologiens verden.

Fuglenes Dag falder i år på den 28. maj, og den bruges traditionelt til at introducere alle interesserede til fuglenes sang. Her kan man med en ornitolog ved hånden få forklaret hvilke fugle, man kan høre på en række lokaliteter over hele landet. Det er de 13 lokalafdelinger under Dansk Ornitologisk Forening, der står bag de enkelte arrangementer og alle er velkommen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark