Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Havørnen er kommet for at blive


Havørnen er kommet for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Ørnens Dag den 26. februar vil man ved selvsyn kunne konstatere, at havørnen er vendt tilbage til den danske natur. Sådan har det ikke altid været, men den store smukke rovfugl har med over 80 ynglepar vist, at den hører hjemme i Danmark.

HavørnenI bogen "Havørnenes Danmark" af Erik Ehmsen, Mogens Hansen og Helge Sørensen kan man læse, at de ældste ørneknogler fundet i Danmark er fra omkring 7000 år før Kristi fødsel. De mange lokaliteter, hvor ørnens navn indgår (Ørnerede Bakke, Ørnebjerg, Ørnedal osv.) viser, at ørnen har været kendt til alle tider. Men i løbet af 1800 tallet skete der to ting, der skulle få dramatisk betydning for ørnen. I 1864 tabte vi et landområde, der svarer til en tredjedel af hele det danske areal. For at kompenserer tabet blev store områder i Jylland opdyrket og store lavvandede søer og kystområder blev tørlagt. Omkring 1870 blev fasanen indført som jagtfugl og herefter indledte de store godser en veritabel udryddelseskrig mod ørnen. Begge dele fik fatal betydning for ørnen og vores øvrige rovfugle. Kongeørnen blev udryddet i 1880, havørnen i 1911, fiskeørnen i 1916 og den røde glente i 1927. Det tog driftige gods-skyttere og skydepræmie-motiverede jægere mindre end 50 år at udrydde  en række af vores største og mest udbredt rovfugle - herunder havørnen.

Ørnens Dag
Ørnens Dag den 26. februar kan opleves her:

DOF Sønderjylland, Tønder Kommune: Igen i år er der ved Ballum Sluse repræsentanter fra DOF-Sønderjylland på plads ved Ørnens dag på diget. Vi håber selvfølgelig på at se havørnene ude på Ballum Forland, hvor der normalt raster mange ænder og gæs, som er en stor del af havørnens foretrukne føde her om vinteren. Mød op til nogle gode timer ved Ballum Sluse for enden af Ballum Slusevej. Vi står der fra kl. 10-14 med teleskoper, så alle kan komme til at se fuglene "tæt på". Turleder Karl Schlichter, tlf. 2145 0913 (karl.schlichter@privat.dk) og Jan Ravnborg. 

DOF Sydvestjylland, Varde Kommune: Da Filsø i 2012 blev genoprettet som Jyllands næststørste sø, etablerede et havørnepar sig omgående i tilknytning til søen. Ørnene har sidenhen ynglet hvert år, og såvel de gamle fugle som unger, ses jævnligt ved søen. Desuden gæstes søen især i vinterperioden ofte af fremmede ørne samt forskellige andre rovfugle, f.eks. blå kærhøg og vandrefalk. Mødested p-pladsen på Filsøvej 30 i den østlige ende af Filsø.  Turleder  Jens Rye Larsen, tlf. 6177 1947

DOF Sønderjylland, Haderslev Kommune: Lokale rovfuglefolk fra DOF-Sønderjylland er klar ved Slivsøen, syd for Haderslev. Det er ikke længere en sjældenhed at se en ørn på vingerne over Slivsøen. Antallet af rastende ørne omkring Haderslev stiger år for år. Dette år stiller Lene og Helle Regitze op to steder på Bræråvej. Mødested p-pladsen på Bræråvej eller østenden af Slivsøen, hvor Vilstrup Vestermark ender i Bræråvej. Mellem de to udkigsposter er der 1 lille km. Turleder Helle Regitze Boesen, tlf. 4078 1620 og Lene Rasmussen, tlf. 2165 7199.

DOF Vestjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune: DOF Vestjylland inviterer børn, forældre og bedsteforældre til Ørnens Dag i Hestholmtårnet i Skjern Enge. Kom ud og hjælp ornitologerne med at få øje på ørnene. Er vi heldige kan vi måske se 2-3  havørne svæve over Hestholmsøen. Vi står i fugleskjulet og har teleskoper med. Måske kan vi også være heldige at se en vandrefalk og årets første rørhøg. Flokke af bramgås, grågås, kortnæbbet gås og sangsvaner kan ses og høres i engene. Mødested i fugletårnet ved vejen mellem Skjern og Lønborg, Skjern. Husk termokanden. Handicapegnet. Turleder Børge Vistisen, tlf. 3082 1719 (bv@em-bv.dk)

DOF Fyn, Odense Kommune: Frivillige fra DOF Fyn opstiller og bemander informationsteltet, som er i læ for vestenvinden, ved gascontainerstationen på den nordligste bakketop. Der vil blive oprettet og bemandet fremskudte observationsposter i nærheden af vandkanten og tæt på vågen ind mod å-udløbet i tilfælde af en tiliset fjord. Herfra er der gode muligheder for at se de imponerende havørne, samt mange andre spændende fugle. I informationsteltet vil der, ud over muligheden for en god snak om fugle, være mulighed for at se de nyeste brochurer og foldere m.v. fra DOF. Endvidere vil der være opslag med foto og oplysninger om de mest gængse fuglearter på fjorden ved vintertide. Mødested: Kør til p-pladsen ved hovedindgangen til Naturområdet Stigeø, Østre Kanalvej. Herfra følges skiltningen om til gas-containerstationen. Turleder Børge Rasmussen, tlf. 2221 6020.

Drabet på en kongeørn

Selv i dag - havørnen blev fredet i 1967 - skydes og forgiftes havørnen - nogle gange formentlig ved uheld, men i november sidste år kunne man læse følgende på DOFs hjemmeside: " Den dræbte kongeørn er formentlig blevet skudt i januar 2016. 24. januar blev den set og fotodokumenteret, da den kom drivende i Lindenborg Å. I Dansk Ornitologisk Forening ærgrer man sig over, at det ikke er lykkedes politiet at finde gerningsmanden til drabet på kongeørnen, som at dømme efter antallet af hagl i kroppen er blevet skudt på klos hold". Heldigvis er den generelle holdning til ørnen og rovfugle i øvrigt, at det er smukke fugle, der bør være en del af den danske fauna. At man så med dispensation fra fredningen af dem fortsat skyder rovfugle, der kommer for tæt på godsernes fasan- og agerhønseopdræt er en anden sag.

 

Havørnen
Havørnen (Haliaeetus Albicilla) Svensk: Havsörn, engelsk: White-tailed Eagle, tysk: Seeadler.

Vingefang: 200 til 250 cm. Vægt: hannen: 3.100 til 5.500 gram - hunnen: 4.100 til 7.000 gram.

Nordeuropas største rovfugl. Meget brede og firkantede vinger. Famle fugle kort, hvid hale, gult næb og lyst hoved/hals.

Føde: Fisk, vandfugle (blishøns, ænder, skarv) og mindre pattedyr. Tager gerne ådsler.

Rede i løvtræ, fyrretræ eller på klippehylde. Reden genbruges og udbygges år efter år - kan veje helt op til et ton.

Territorium: 15 - 70 km2. Udbredelse: Europa (incl Grønland), Island og Rusland.

Levealder: op til 30 år. Kønsmoden efter 5-6 år. Standfugl - ungfugle strejfer. Kuldstørrelse: 1-3 æg - oftere to-tre end et-to. Rugetid: 36-42 døgn - starter i februar/marts - begge køn ruger (dog mest hunnen) Havørnens æg er overraskende små 78 mm og dermed mindre end et gåseæg, til gengæld vokser havørneungerne hurtigt.

 

En doven ørn

Og hvordan genkender man så en havørn. Mange har prøvet - bl.a. under kørsel på motorvejen - pludselig at se en "kæmpe stor rovfugl" sidde på en hegnspæl eller stå ind på en pløjmark.

Den typiske reaktion fra ornitologen er ofte: Er du i tvivl, så er det IKKE en havørn (så stor er den) Men ser man ørnen på meget lang afstand svævende over en skov, så kan selv en erfaren ornitolog tage fejl, så man skal ikke føle sig pinligt berørt over ikke at kunne fastslå, om den fugl man har set, nu også var en havørn eller "bare" en stor musvåge.

Ørnens størrelse er dog - også på lang afstand - en god indikator. For størrelsen betyder, at havørnen bevæger sig nærmest "doven" i luften, selvom dens byttedyr godt ved, at den kan være overraskende hurtig. Og hvor en musvåge godt kan flyve over en sø eller et skovområde uden at vække den store opmærksomhed, så kan havørnen sjældent gøre det samme. Ænder og andre vandfugle pisker til højre og venstre for at komme væk så hurtigt som muligt.

Krager og råger kan godt forsøge at "mobbe" havørnen, men den lader sig sjældent mærke med det uønskede selskab. Største mulighed for at få havørnen at se, er at opsøge de områder, hvor den er kendt for at yngle. Med lidt tålmodighed dukker den som oftest op, og indtil ynglesæsonen indledes i februar/marts kan den ofte have selskab af sidste års unge/unger. Endnu større sandsynlighed for at få havørnen at se har man i vinterhalvåret, hvor den seneste tælling i januar viste, at Danmark havde besøg af godt 400 havørne - bl.a. kunne man på Fanø prale af en snes havørne på en gang. Døde sæler - let adgang til kød - havde lokket et stort antal ørne til, og de kom ind til overnatning sidst på eftermiddagen, hvor man altså kunne få det imponerende syn af adskillige havørne i luften på en gang at se. I det hele taget er den jyske vestkyst ofte leveringsdygtig i adskille havørne, der søger føde langs kysten, mens det er østdanmark, der kan prale af ynglende havørne.

Ørnereder i modvind

I Vestjylland er havørnen bl.a. udfordret af de lejlighedsvise kraftige storme, der kan - og ofte har - revet selv store reder ned ad træerne. Den slags sker ikke så ofte ved f.eks. Slivsøen ved Haderslev. Og både Sydvestjylland - repræsenteret ved Ballum, og den østlige del af Sønderjylland - Slivsøen er lokaliteter, hvor man på Ørnens Dag den 26. februar kan se Dansk Ornitologisk Forenings frivillige lokalafdelingsfolk tage opstilling med teleskoper og kikkerter forhåbentlig for at kunne vise gæster de store rovfugle i deres naturlige omgivelser.

Alt tyder på, at ørnen - mest havørnen - er kommet tilbage for at blive i den danske natur. Det støt stigende antal ynglende havørne vil før eller siden nå et "mætningspunkt", men hvor det punkt ligger er der meget tvivl om. Under alle omstændigheder vil ørnen blive en integreret del af den danske natur, og vi vil alle sammen med tiden blive skrappere til at genkende den store fugl. Desværre følger kongeørnen og fiskeørnen ikke med den samme positive udvikling - endnu.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark