En ganske lille lilleby


En ganske lille lilleby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et sted i det sønderjydske findes der er en lille lilleby. Et sted hvor folk byder nyankomne velkommen, henter een på allersødeste vis hvis de ikk' ka' forstå hvorfor man ikk' lige kom til eftermiddagens kaffebord. Et sted hvor folk smiler fordi de ikk' ka' la' vær', hvor alle folk er velkomne og bli'r accepteret helt umiddelbart uanset deres anderledeshed.

En lille lilleby hvor man ganske enkelt ikk' ka' la' vær' at være lykkelig. Hvor folk kærer sig om hinanden og aldrig udspreder rygter eller er negative. Et sted hvor når man mødes i LokalBrugsen sagtens ka' få en snak om andet end vind og vejr.

Jamen, - jamen er det ikke herligt.

Jeg var til Skt.Hans i denne dejlige, smukke og helt igennem vidunderlige lille lilleby. I båltalen blev man budt velkommen og heksen var en heksemand. Alle fik en herlig fortælling om heksene og kirkens hekseafbrændinger og om hvor gode kirken, hvilket er så sandt så sandt, altid har været til at placere "deres dage" på dage vi brugte iflg.vor gamle tro.

Kald den så blot "overtro", "fantasi", "de vidste jo ikke bedre" men den gamle tro er det vort land byggedes på. Den gamle tro bør aldrig glemmes fordi kristendommen kom skridende ind fra andre lande og tog traditionen og ødelagde den. De smukke fortællinger om årets gang, om Tor og Odin og hvorfor himlen ser ud som den gør. Igår var den så smuk. Den stod helt stille og skyerne lignede et helt land, - et land på den anden side af horisonten. Man kan blot gisne om de historier børnene déngang fik fortalt af deres forældre og det er da vidunderligt. Helt uden den kristne skyld, skam og straf men fortællinger om naturen og hvorfor dén er som den er.

Det var en pagt som man kunne forstå. Så indlysende og ægte, så rigtig og helt uden disse uvirkelige ord som præsterne hurtigt nok kunne få spredt ud over det ganske land - ord og tanker så fjerne fra vor tro.

Jamen, - jamen det var så smukt at stå dér. Horisonten, vidderne og den orangerøde sol der var ved at gå ned samtidig med at man ku' se andre små byers bål. Tænk hvis man ku' ha' fløjet, set dette lille land fra oven, - set alle de bål hvor folk i virkeligheden fejrer midsommeren, vor gode gamle nordiske tradition. Vi hørte også om Skt.Hans køer. En spændende og sjov gammel tradition oppe i det nordjyske Vendsyssel hvor man til lejligheden pynter en ko, altså det er vist mest børnene der går det, og i gamle dage fik den flotteste ko og dens ejer en skilling. Måtte datidens skilling aldrig aldrig blive til nutidens euro for den danske krone er dog vor og det bør den blive ved at være.

Vi stod der "ållesammel" og sang med på "Vi elsker vort land" på den "nye" melodi selvom der sikkert var flere der ville ha' sunget med havde det været på den gamle melodi. Vi sang den hver med sit næb og det blev aldrig ligegyldigt hvad vi sang. Det blev aldrig plat som den slags så ofte gør andre steder.

Det var så underfuldt at stå lige præcis dér. At mærke at der er et ægte Danmark der ikke defineres af jantelov og DF paroler (hvor velmente de så end måtte være).

At der findes et Danmark hvor de ægte danske traditionelle værdier blomstrer i fuld flor. Ikke i storbyerne, som igrunden slet ikke er sunde for menneskene (!), men herude på det allerlandligste land. Herude i marskegnene hvor unge driftige folk lever og ånder og glædes. Hvor man støtter op om hinanden, i medgang og modgang.

Disse samfund er dem der bærer det ægte Danmark og vi er så langt fra København her i Nordslesvig hvor Dannebrog ikke, som det forlyder fra andre egne, hejses med skam men med stor og inderlig glæde. Og hvor sært det end måtte lyde for folk fra fjernere egne i riget så er folk på landet vitterligt oplyste men det er på en anden mere skal vi kalde det lun måde. Der er ikk' nogen Jantelov, snarere tror jeg at folk i denne egn hellere benytter den nok så kendte anti-jantelov "du skal vide du er noget, at vi har brug for dig osv.".

Dér, 2 dage efter årets længste dag, - dér hvor aftnerne allerede var begyndt at blive kortere gik der fem søde børn med hver deres fakkel hen og tændte bålet hvor det fortaltes at alle de ting man var ked af, alt der gjorde en ulykkelig, dem skulle man blot skrive ned og kaste på bålet - sådan gjorde man det her.

Lige der da den sidste tone af sangen havde lydt gik der en engel gennem landet og jeg var, indrømmet, inderlig glad og dybt rørt for dén følelse var en så smuk ting - at kunne se midsommerbålet og glædes ved at være dansk. Uden had mod fremmede, uden nogen som helst dårlige tanker, blot stå og varmes ved bålet og se ud over den vidtstrakte horisont og vide sig tryg, velkommen og, - ja, - helt igennem dansk. At stå og tænke på alle vore forfædre,igennem historien, da den gamle tro stadig levede og åndede i pagt med naturen og dens gang.

Med tusinder af glade og positive tanker og hilsener fra en ganske lille lilleby her i marskegnen sender jeg tanker til vore forfædre og den smukke tro de besad. Måtte vi også være værdige til en dag at kunne kalde naturen en del af vor kultur og behandle den derefter, med værdighed og glæde for dén gi'r os så meget, hver eneste minut på hver eneste dag. Mojn og go' høst!

En ganske lille lilleby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.