Nicki P. og Holsted booker billet til superfinalen

Nicki Pedersen og Holsted er klar til superfinalen onsdag den 19. september på Varde Motor Arena i Outrup, hvor modstanderne hedder Region Varde, Fjelsted og Slangerup. Foto: sportxpress/Ritzau Scanpix

Nicki P. og Holsted booker billet til superfinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slangerup og Holsted gjorde sig onsdag aften klar til medaljeræset på Varde Motor Arena i Outrup, hvor Region Varde og Fjelsted venter.

Da Holsted sidste år deltog i den afsluttende superfinale i speedwayligaen, leverede klubben en noget tyndbenet indsats og blev sidst og fik dermed ikke en medalje.

Sådan behøver det bestemt ikke at gå midt i næste uge, når årets superfinale skal køres på Varde Motor Arena i Outrup.

Onsdag aften viste Holsted nemlig fin form, da grundseriens nummer tre, fire, fem og seks mødtes til semifinale, hvor der blev kæmpet indædt om to billetter til den superfinale, hvortil Region Varde og Fjelsted for længst har kvalificeret sig.

Og hvad er så egentlig forskellen på Holsted sidste år og i år?

Jo, det er egentlig meget enkelt. Da ligaen skulle afgøres i fjor, sad Nicki Pedersen udenfor med en alvorlig nakkeskade, der var tæt på at sætte en stopper for karrieren, men nu er den tredobbelte individuelle verdensmester tilbage - og det gør naturligvis en kæmpe forskel.

Det var tydeligt i semifinaleræset i Slangerup, hvor Nicki Pedersen vandt fire af sine fem heats og dermed blev sit holds topscorer med 12 point.

Hos Holsted leverede Rasmus Jensen også en virkelig stærk præstation og scorede 11 point, mens Nicolai Klindt nåede op på ni point.

Fire finalehold

Holsted blev dog kun toer i semifinalen med sammenlagt 40 point, da semifinalen blev vundet af hjemmeholdet fra Slangerup med 42 point.

Her var Mikkel Michelsen den helt store oplevelse. Han vandt i lighed med Nicki Pedersen fire af sine fem heats og nåede også på 12 point.

Grindsted drømte også om at blive etter eller toer i semien og ræse sig videre til superfinalen, men det var nu aldrig sådan for alvor tæt på.

Grindsted sluttede på 26 point og dermed var der langt op til Slangerup og Holsted på de to første pladser. Holstebro blev sidst i semifinalen med 24 point.

I lighed med sidste år bliver superfinalen dermed igen et anliggende mellem Region Varde, Fjelsted, Slangerup og Holsted.

Fjelsted er forsvarende mester, men Region Varde er på hjemmebane, og Holsted er i fin form, så absolut intet er afgjort.

Det kan næsten kun blive en finalegyser på Varde Motor Arena i Outrup på onsdag.

Nicki P. og Holsted booker billet til superfinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce