Nu skal der øves så det fløjter

At spille tværfløjte kræver øvelse og koncentration. På Højmarkskolen øver eleverne i 2. klasse sig nu så det bogstaveligt talt fløjter. Foto: Søren Dippel

Nu skal der øves så det fløjter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først var det Østerbyskolen, og nu har Højmarkskolen også indledt et samarbejde med Vejen Musikskole om instrumentundervisning.

Holsted: "Der findes to slags mennesker i denne verden. Men at være en fløjtespiller er bedre end dem begge."

Den slags kan kun fløjtenister finde på at sige, men i 2. klasse på Højmarkskolen i Holsted vil eleverne sikkert snart hævde det samme. Onsdag fik de nemlig hver en tværfløjte, og så skal der bogstaveligt talt øves, så det fløjter.

Det foregår under kyndig instruktion af tværfløjtenist fra Sibelius Akademiet i Finland, Simon Voigt, der er lærer på Vejen Musikskole.

Først var det Østerbyskolen, og nu har Højmarkskolen også indledt et samarbejde med musikskolen om instrumentundervisning. Her er det lærere fra musikskolen, som underviser, og undervisningen foregår på Højmarkskolen i skoletiden.

- I flere år har vi mangle musiklærere, så i foråret tog vi kontakt til Vejen Musikskole, der tilbyder såkaldt kompagnon-undervisning. Det er et kæmpe privilegium, at alle elever får mulighed for at stifte bekendtskab med et musikinstrument. Det er helt unikt, siger Højmarkskolens leder, Lene Korsgaard.

Undervisningen
Vejen Musikskole har indgået samarbejde om instrumentundervisning på andre af Vejen Kommunes folkeskoler:Østerbyskolen, hvor eleverne har fået celloer, trompeter og kontrabasser stillet til rådighed.

Højmarkskolen, hvor eleverne har fået ukuleler og tværfløjter stillet til rådighed.

I kraft af den nye folkeskolelov fra 2014 er det er blevet lovpligtigt for folkeskolerne og musikskolerne at samarbejde.
Hver elev i 2. klasse har fået en tv ærfløjte til låns at øve sig på. Foto: Søren Dippel
Hver elev i 2. klasse har fået en tv ærfløjte til låns at øve sig på. Foto: Søren Dippel

Hvordan får man vejret

Foruden alle tværfløjterne er der på samme måde elever, som skal undervises på ukuleler - instrumenter, som musikskolen har indkøbt og stiller til rådighed for Højmarkskolens elever.

Interessen for at lære at spille på tværfløjte er kæmpe stor - så stor, at Simon Voigt ikke havde svært ved at fange elevernes opmærksomhed, da han som det første fortalte, at de ældste fløjter, man har fundet, er mindst 43.000 år gamle.

- De var lavet af fugleknogler, fortalte Simon Voigt og pakkede sin egen tværfløjte ud og spillede en folkemelodi.

Eleverne gjorde store øjne, og faldt straks ind i rytmen - først med fødderne og siden med taktfaste klapsalver.

- Men hvordan får du så vejret, ville en af eleverne bagefter vide. Hvordan en fløjtespiller får det og mange andre spørgsmål, vil eleverne efterhånden få svar på undervejs i holdundervisningen, der foregår en gang om ugen i 60 minutter ad gangen.

For eleverne var det helt store øjeblik, da de haver fik udleveret en tværfløjte. Den er til låns kvit og frit og lige til at tage med hjem at øve sig på.

Undervisningen foregår under kyndig instruktion af tværfløjtenist fra Sibelius Akademiet i Finland, Simon Voigt, der er lærer på Vejen Musikskole. Foto: Søren Dippel
Undervisningen foregår under kyndig instruktion af tværfløjtenist fra Sibelius Akademiet i Finland, Simon Voigt, der er lærer på Vejen Musikskole. Foto: Søren Dippel

Ikke tabt pusten

Denne første gang fik de så lige lov til at prøve, om de kunne få den til at fløjte. Det kunne de fleste, om end, det drillede lidt at blæse - ikke puste - korrekt i hullet på fløjtens mundstykke.

- Det er svært, men jeg har ikke opgivet på forhånd, for jeg har før spille på blokfløjte, siger otteårige Anna Nissen.

Også otteårige Mathew San havde sit hyr med at det til at fløjte i mundstykket.

- Men det er sjovt, og jeg har ikke tabt pusten endnu, siger han og røber, at han faktisk aldrig før har hørt, hvordan sådan en tværfløjte lyder.

Elevernes umiddelbare interesse og gåpåmod med fløjtespillet glæder leder Vejen Musikskole, Gitte Hvid.

- Der er en enorm kvalitet i, at vi med instrumentundervisningen kan nå bredden blandt eleverne. Ikke bare får eleverne hver et musikinstrument - de får også undervisning i at spille på det - noget, som den traditionelle musikundervisning i folkeskolen ellers ikke kan tilbyde, siger Gitte Hvid.

At få en tværfløjte til at makke ret kan være svært, første gang, man får en tværfløjte i hånden. Foto: Søren Dippel
At få en tværfløjte til at makke ret kan være svært, første gang, man får en tværfløjte i hånden. Foto: Søren Dippel
Koncentrationen fejler ikke noget, når eleverne skal lære at spille på en tværfløjte. Foto: Søren Dippel
Koncentrationen fejler ikke noget, når eleverne skal lære at spille på en tværfløjte. Foto: Søren Dippel

Nu skal der øves så det fløjter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce