100-årig fejres med udendørs lagkageløb og stegt flæsk

Folkekøkkenet, Café Paraplyen, Børnekontakten og værestedet Gademix er en del af KFUM's sociale arbejde, der nu fejrer 100 års jubilæum. Hos Gademix sker det ved at uddele jubilæumskage den 6. oktober i forbindelse med det årlige cykelsponsorløb. Arkivfoto: Søren Gylling

100-årig fejres med udendørs lagkageløb og stegt flæsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KFUMs sociale arbejde fejrer 100 års jubilæum. Lokalt sker det med fællesskab over mad og fødselsdagskage.

Kolding: Fløden skal piskes udendørs og med håndkraft, når Børnekontakten står bag et udendørs lagkageløb med fem poster. Faktisk skal der samles 10-20 lagkager med bunde, creme, bananer og hvad der ellers hører sig til.

Lederen af Børnekontakten, Leif Christensen, fortæller, at lagkageløbet er en del af den lokale markering af, at KFUM's sociale arbejde har 100 års jubilæum.

Børnekontakten ligger i Skovparken og har børn mellem seks og ti år som målgruppe.

- Lagkageløbet holdes fredag den 5. oktober, hvor vi har fællesspisning for børn og forældre. Vi ligger i et multietnisk kvarter, og den dag skal vi have somalisk mad. I bedste fødselsdagsstil giver vi den også fuld gas med sponsorkage og slik, siger Leif Christensen.

KFUM
Kimen til KFUMs sociale arbejde blev lagt for 100 år siden. Det begyndte som et tilbud til tørvemosearbejdere.

Siden har arbejdet udviklet sig.

Lokalt er Folkekøkkenet, Café Paraplyen, Gademix og Børnekontakten en del af KFUMs sociale arbejde.

Stegt flæsk og persillesovs

I Café Paraplyen står jubilæumsmenuen på stegt flæsk med persillesovs til billig penge.

- Sidste onsdag i september har vi en eftermiddag med gratis kaffe, sponsorkage, musik og underholdning. Og i forbindelse med frivilligugen kører vi rundt med vores Christianiacykel med kaffe og kage, fortæller cafeens daglige leder Flemming Holm.

Han er faktisk født på et fritidshjem for KFUM's sociale arbejde, hvor hans far var leder.

- Det er lidt sjovt, at KFUM startede med at servere kaffe og kage i brunkålslejerne og skabe et sted, hvor folk kunne samles, så de ikke sad og spillede deres penge væk på kroen. I dag laver vi også andre ting, men selve det at mødes over en kop kaffe og en ostemad, det gør vi også i dag. Tingene kører lidt i ring, siger Flemming Holm.

Årets vigtigste dag

Viktor Jacobsen fortæller, at Gademix, der er et socialt værested for unge i alderen 10-16 år i Koldings Sydvest Kvarter, markerer 100 års jubilæet den 6. oktober.

- Det er den dag, vi holder cykelsponsorløb. Det er den vigtigste dag på året for os, for den dag samler vi rigtig mange penge ind, og vi plejer at få besøg af rigtig mange mennesker, og de vil blive budt på jubilæumskage.

Folkekøkkenet fejrer jubilæet den 27. september.

- Vi pynter op med balloner og plakater, og så serverer vi et gratis måltid til brugere og frivillige, fortæller John Christensen.

100-årig fejres med udendørs lagkageløb og stegt flæsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce