Arkitekten bag vestjysk lægeuddannelse får nyt job

Alan Kimper-Karl, lægelig direktør, stopper på Sydvestjysk Sygehus og bliver partner i privathospital. Foto: Lars Stokbro

Arkitekten bag vestjysk lægeuddannelse får nyt job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lægelig direktør for Sydvestjysk Sygehus, Alan Kimper-Karl, skal være partner i Privathospitalet H.C. Andersen Klinikken i Odense.

Esbjerg: Alan Kimper-Karl stopper som lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus og indtræder som partner i Privathospitalet H.C. Andersen Klinikken i Odense.

- Der er ikke tale om et fravalg, men om et tilvalg. Jeg har nu i otte år kørt på arbejde i Jylland. Med det nye job får jeg mulighed for at være lidt tættere på familien. Samtidig giver det nye job mig mulighed for at få lægefaget i hænderne igen. Det har været utroligt spændende at være en del af ledelsen på Sydvestjysk Sygehus, siger 44-årige Alan Kimper-Karl. Han bor med sin hustru, der er kræftlæge på Odense Universitetshospital, og to teenagepiger i Odense.

Alan Kimper-Karls hovedfokus på Sydvestjysk Sygehus har været rekruttering og fastholdelse af læger. Det er sket ved at opbygge en ny lægeuddannelse i Esbjerg, så lægestuderende kan tage kandidatdelen af lægeuddannelsen i Esbjerg for 2022.

- Jeg har samtidig arbejdet for at skabe et interessant miljø på SVS med undervisning og forskning samt ved at styrke og fastholde specialerne på hospitalet, hvilket også skaber interessante og attraktive stillinger i regionen, siger Alan Kimper-Karl.

Karrieren
Alan Kimper-Karl blev i november 2016 konstitueret lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus og i februar 2017 fastansat i stillingen. Inden tiden på Sydvestjysk Sygehus var han blandt andet ledende overlæge på sygehuset i Vejle og centerchef i Aabenraa på Sygehus Sønderjylland.Alan Kimper-Karl har sidste arbejdsdag på Sydvestjysk Sygehus den 14. november 2018.

Stillingen som lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus bliver slået op snarest muligt.

Sydvestjysk Sygehus

Samlet budget på cirka 1,9 milliarder kroner.

Cirka 2.700 medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger.

Består af akutsygehuset i Esbjerg, specialsygehuset i Grindsted og veneklinikken på Brørup Sundhedscenter.

Indsats for at få lægeuddannelsen til Esbjerg

Regionsdirektør Jane Kraglund, som er Alan Kimper-Karls nærmeste leder, siger:

- Jeg synes, det er ærgerligt, at Alan Kimper-Karl stopper. Han har sammen med den øvrige ledelse og medarbejderne på sygehuset igennem de senere år givet sygehuset et flot løft. Særligt vil jeg gerne takke ham for det store arbejde med at få lægeuddannelsen til Esbjerg.

Alan Kimper-Karl er uddannet læge og har anæstesi som speciale.

- I mit nye job vil jeg både arbejde med ledelse og som læge på gulvet, hvor mit speciale er bedøvelse, fortæller han.

Der er 15-20 ansatte på Privathospitalet H.C. Andersen Klinikken i Odense, der ligger ned til Odense Å.

- Det giver en cykeltur på en lille kilometer, fortæller Alan Kimper-Karl om turen til hospitalet, hvor han begynder midt i november.

Arkitekten bag vestjysk lægeuddannelse får nyt job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce