Socialdirektør jubler: Varde Kommune vinder retssag om 16 millioner til hjemløs

Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed. Arkivfoto: Chresten Bergh

Socialdirektør jubler: Varde Kommune vinder retssag om 16 millioner til hjemløs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varde Kommune skal ikke betale en refusion til Guldborgsund Kommune for udgifter, som Guldborgsund Kommune har haft til en hjemløs mands ophold på forsorgshjem. Det har Vestre Landsret onsdag afgjort.

Varde Kommune: Onsdag vandt Varde Kommune retssagen over Guldborgsund Kommune. Varde Kommune skal dermed ikke betale udgifterne for en hjemløs mands ophold på forsorgshjem. Guldborgsund Kommune skal udover de 16 millioner kroner også betale sagens omkostninger.

- Vi har hænderne op over hovedet, men det er kun sådan lidt halvt. Nu skal vi lige se, om de anker, siger socialdirektør Claus Fjeldgaard.

Guldborgsundsagen
Den hjemløse boede i Blaabjerg Kommune, og i 2005 betalte Blaabjerg Kommune for et ophold på et forsorgshjem.Siden 2009 har Guldborgsund Kommune betalt regningerne, når manden har boet på forsorgshjem.

Fra 2009-2017 har det resultateret i en samlet regning på cirka 16 millioner kroner.

I januar hørte offentligheden første gang om den kommende retssag, der altså nu er afgjort.

Guldborgsund Kommune kan anke dommen til Højesteret.

Vil gennemgå dommen

Det har Guldborgsund Kommune endnu ikke afgjort.

- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke udtale mig nærmere, andet end at vi vil læse og gennemgå dommen. Så vil vi se i den forbindelse, om vi vil anke dommen, siger Pedro Michael, der er centerchef for socialområdet i Guldborgsund Kommune.

Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt Guldborgsund Kommune har fortrudt retssagen.

Sagen er principiel og er derfor startet i landsretten. Det betyder, at en eventuel ankesag skal føres i Højesteret.

Betydning for budgettet

Formentlig er der mange lokalpolitikere, der ovenpå nyheden ånder lettet op. Hvis Varde Kommune havde tabt, så ville de i dette års budgetforlig være tvunget til at finde finansiering for de 16 millioner kroner samt et ukendt, men stort beløb for sagens omkostninger. Det slipper de nu for.

Claus Fjeldgaard fortæller, at han har fået afgørelsen, men endnu ikke læst sagens præmisser. Det er i sagens præmisser, at det er muligt at se, hvad der har fået Vestre Landsret til at konkludere, at Varde Kommune ikke skal betale udgifterne til den hjemløse mand.

- Men man kan jo sige, at den påstand, som Guldborgsund Kommune har haft, om, at den her borger på et tidspunkt har haft ophold i Varde Kommune, er jo blevet underkendt. Det er vi jo glade for, siger han.

Det har aldrig haft nogen betydning for den hjemløse, at de to kommuner har haft en strid om, hvem der skulle betale regningen.

- Sagen er alene et mellemkommunalt anliggende, hvor vi sammen med Varde Kommune skal finde ud af, hvem der skal betale for den hjælp, der gives, forklarede Pedro Michael i januar.

Socialdirektør jubler: Varde Kommune vinder retssag om 16 millioner til hjemløs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce