Borgermøde lagde op til dialog

Til tirsdagens dialogmøde på Fanø Skole lagde borgmester Sofie Valbjørn (Alt) ud med at præsentere det budget, byrådet indtil videre har godkendt. Foto: Sarah Bech

Borgermøde lagde op til dialog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da borgmesteren havde indkaldt til møde for Fanøs borgere tirsdag aften, var fremgangsmåden lidt anderledes end tidligere år. Her blev nemlig lagt op til dialog mellem borgerne, som efterfølgende kunne kommentere på forskellige punkter i budgettet i plenum.

Fanø: Efter det nye budget for Fanø Kommune blev vedtaget af et fuldt byråd under første behandling mandag aften, havde politikerne inviteret til dialogmøde for øens borgere. Her fremlagde borgmester Sofie Valbjørn (Alt) det foreløbige budget, som borgerne efterfølgende kunne kommentere på.

Tidligere år har man også holdt borgermøde, men der har idéen nærmere været at informere borgerne om budgetforslaget. I år foregik mødet lidt anderledes, da borgmester Sofie Valbjørn (Alt) opfordrede borgerne til at danne mindre grupper og snakke om budgettet, inden flere af punkterne senere blev taget op i plenum.

Især var tre områder i budgettet oppe af vende; takster til børnepasning, ældreområdet og besparelserne på udviklingsområdet i form af blandt andet fjernelse af en stilling som projektkoordinator.

Efter borgmesterens præsentation var der lagt op til at tale om budgettet i små grupper. Foto: Sarah Bech
Efter borgmesterens præsentation var der lagt op til at tale om budgettet i små grupper. Foto: Sarah Bech

Forskellige syn på takster

- Jeg hørte dig sige, at I har været opmærksomme på ikke at trække tæppet væk under de ældre på plejehjemmet. Jeg undrer mig så over, at man til gengæld trækker tæppet væk under de unge familier i stedet, pointerede en af de fremmødte borgere.

Her mentes de 900.000 kroner, som kommunen samlet set vil spare gennem forhøjede takster til vuggestue og dagpleje.

- Det er at trække tæppet væk. Jeg synes ganske enkelt ikke, det er i orden. Man må kunne finde pengene andre steder, lød det.

Det var dog ikke alle fremmødte borgere, som havde samme holdning. En yngre kvinde fortalte, hun havde forventet ramaskrig i børnehave og mødregruppe efter at have hørt om højere takster til børnepasning, men det var bestemt ikke den stemning, hun mødte.

- Jeg tror ikke, folk er flyttet hertil for billige takster, men af andre årsager - og de andre årsager er der ikke pillet ved. Jeg tror faktisk, at folk synes, det er helt ok. Det er det indtryk, jeg har fået, sagde hun.

Rundt i grupperne blev der talt om både vuggestuetakster, ældreområdet og afskaffelse af projektkoordinatorposten i Fanø Kommune. Foto: Sarah Bech
Rundt i grupperne blev der talt om både vuggestuetakster, ældreområdet og afskaffelse af projektkoordinatorposten i Fanø Kommune. Foto: Sarah Bech

Borgere kan indsende høringssvar

Blandt andre positive kommentarer til det nye budgetforslag var, at det var rart ikke at se en masse besparelser på ældreområdet.

Borgere i Fanø Kommune har nu frem til den 18. september klokken 12.00 mulighed for at fremsende høringssvar til kommunen på baggrund af budgettet. Herefter bliver ændringsforslagene behandlet, og et endeligt budget skal udarbejdes og vedtages under anden behandling i byrådet den 8. oktober.

Borgermøde lagde op til dialog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce