Demagogiens sandhed


Demagogiens sandhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Özlem Cekic har udset sig Poul Højlund til det næste karaktermord.

Poul skal angiveligt i tv have sagt: "Muslimer skal hæmmes på alle måder, vi kan finde på". Jeg har ikke selv hørt Pouls indlæg, men jeg vil vædde på, at Özlem Cekic har taget det ud af en sammenhæng, hvor der er et sobert budskab.

Cekic kalder det racisme. Siden hvornår er muslimer blevet en race? Her bruger hun demagogisk det danske sprog på en helt vildledende måde.

Det er fakta, at en stor del af muslimerne her i landet mener, at sharialoven kommer før den danske Grundlov, at alle danske love helt eller delvist skal bygge på Koranen.

Ifølge en måling, som Wilke har lavet for Jyllands-Posten, mener 11,3 procent af danske muslimer, at dansk lov alene skal bygge på Koranen, mens 26,5 procent mener, at dansk lov skal stå på fundamentet af en blanding mellem Koranen og grundloven. Kun 53,9 procent af de adspurgte danske muslimer mener, at grundloven skal være grundlaget for dansk lovgivning.

De 46,1 procent af herværende muslimer ødelægger på den måde meget for de 53,9 procent, der respekterer og vil følge Grundloven.

Det er, hvad Poul Højlund og Nye Borgerlige vil hæmme. Vi vil hæmme muslimer i det sigte, at islamisme skal have nogen som helst indflydelse på det danske samfund.

Når fremmede kulturer har det sigte på sigt at overtage et land, så må man forvente, at landets befolkning står op for deres land, og bekæmper en sådan overtagelse med alle lovlige midler.

Det er fuldstændig fundamentalt i vores demokrati, at Grundloven er rammen om alt og al lovgivning. Alt andet vil give anarki og opløsning.

Ud over at prøve at svine Poul Højlund, så forsøger Cekic demagogisk at trække lignelser hen mod Anden Verdenskrig, de ulykkelige krige på Balkan o.s.v.....

"Kære" Özlem Cekic. Danmark er grundlæggende et fredeligt land, et land hvor vi førhen ikke var vant til den uro, den store indvandring fra de helt kulturelt anderledes MENA-lande medførte.

Udlændinge er velkomne i Danmark, men udlændinge skal uden nogen betingelser indordne sig efter danske love, skal respektere, at de er gæster i et land og respektere deres værter, deres værters kultur og historie.

Özlem Cekic plæderer for ytringsfrihed, men kun for hende selv og hendes lige og siger: "Vi har ytringsfrihed i Danmark, men ytringer skal tåle at blive udsat for kritik." Özlem Cekic selv tåler dog ingen som helst kritik af muslimer og islam, hvilket er dobbeltmoral af værste skuffe.

Nu Özlem Cekic er så træt af både Folketinget og Danmark, så kunne hun jo købe sig en enkeltbillet tilbage til Tyrkiet. Jeg betaler den eventuelt gerne.

Demagogiens sandhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce