Lokal S-profil hiver minister i samråd om VUC Syd-sagen

Jesper Petersen (S) vil hive undervisningsminister Merete Riisager (LA) i lukket samråd om VUC Syd-sagen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix.

Lokal S-profil hiver minister i samråd om VUC Syd-sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingspolitiker Jesper Petersen (S) vil hive undervisningsminister Merete Riisager (LA) i lukket samråd om den seneste udvikling i VUC Syd-sagen, hvor bestyrelsen er blevet afsat.

Det lokale folketingsmedlem Jesper Petersen (S) vil nu have undervisningsminister Merete Riisager (LA) i tale i VUC Syd-sagen. Derfor vil han hive ministeren i et lukket samråd, efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) tirsdag besluttede at afsætte VUC Syds bestyrelse.

- Et samråd med en minister vil give mulighed for at få uddybet tankerne bag det at afsætte bestyrelsen og indsætte en ny. Samtidig vil det også give mulighed for at tage hul på diskussionen om, hvordan vi afhængigt af udfaldet kan være sikre på, at der er voksenundervisningstilbud i Sønderjylland, siger Jesper Petersen.

Stuk har erstattet bestyrelsen med et midlertidigt styre, der har til opgave at kortlægge og vurdere skolens økonomiske situation. Det sker, efter styrelsen har konstateret, at VUC Syd er i alvorlige økonomiske problemer. Det midlertidige styre på skolen skal give Stuk grundlag for at kunne vurdere, om VUC Syd kan fortsætte sin drift.

Samråd haster

Jesper Petersen har valgt ikke at indkalde til et åbent samråd, hvor offentligheden ellers også vil kunne få indsigt i sagen.

- I første omgang tror jeg, at vi får mulighed for at få en diskussion, hvor vi kan komme tættere på detaljerne og også undgå, at det skal ligne polemik eller mudderkastning, siger Jesper Petersen.

Hvornår, samrådet bliver holdt, vides endnu ikke. Men Jesper Petersen vil onsdag morgen bede om et såkaldt hastesamråd.

- Vi kan ikke vente i en måned på samrådet, siger han.

Lokal S-profil hiver minister i samråd om VUC Syd-sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce