Byggeriet af tysk børnehave i Broager skal i gang igen snarest

Byggeriet af den tyske børnehave i Broager blev stillet i bero i juli, fordi Planklagenævnets afgørelse havde gjort det ulovligt. Foto: Timo Battefeld

Byggeriet af tysk børnehave i Broager skal i gang igen snarest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er lavet en lokalplan for den tyske børnehave i Broager i en fart, efter krav fra Planklagenævnet, men den gælder kun for selve grundstykket og ikke for vejen Vesterbakke, hvor en stor del af beboerne har klaget.

BROAGER: Sidste uge var der møde mellem forvaltningen, den tyske skole- og sprogforening, DSSV, samt beboere fra Vesterbakke angående den tyske børnehave i Broager. Byggeriet har været stillet i bero, siden Planklagenævnet i juni krævede en lokalplan for den ny børnehave, efter naboer havde klaget. Det betød reelt, byggeri og byggetilladelse var kendt ulovligt. Der skulle laves en lokalplan for et påbegyndt byggeri med tilbagevirkende kraft.

Sagen har sat DSSV i en kattepine, for den har afhændet den gamle børnehave og var klar til at flytte ind i en ny med 50 børn her til august. Lokalplanen gælder kun for selve grunden og ikke for vejen.

- Det er højst betænkeligt, at man skiller grunden og trafikken til og fra den. Planklagenævnets afgørelse lagde klart vægt på de trafikale forhold. Man kan ikke betragte matriklen som en selvstændig enhed uden at se den som en helhed i forhold til omgivelserne, siger næstformand i teknik- og miljøudvalget og viceborgmester Stefan Lydal, Dansk Folkeparti, med en opfordring til at lave en samlet lokalplan for at undgå, endnu en klagesag går kommunen imod.

Godkendelsen af lokalplanen for børnehaven er på teknik- og miljøudvalgets dagsorden onsdag 3. oktober kl. 16.15, i økonomiudvalget kl. 16.30 og i byrådet kl. 17 - alt sammen ekstraordinære møder - for at få den sendt i offentlig høring otte uger, så byggeriet kan gå videre ved årsskiftet.

Børnehaveplaner
Beboere på Vesterbakke klagede allerede for to år siden, da den tyske skole- og sprogforening ad flere omgange besluttede sig for at åbne børnepasningsinstitution til 50 børn i det private villakvarter på Vesterbakke. Det skete for at få en moderne og tidssvarende børnehave, og fordi den tyske stat ville give fire af syv millioner kroner til byggeriet. Det blev sat i gang over årsskiftet og stoppet, da Planklagenævnets kendelse gik kommunen og DSSV imod. Kommunen mente at kunne give byggetilladelse uden at lave en lokalplan.

Hurtig blåstempling

- Den lokalplan skal åbenbart blåstemples i en fart. Det løb af kørt. Jeg har allerede indgivet mine indsigelser fra før, kommunen blev tvunget til at lave en lokalplan. Det er ikke så meget børnehaven i sig selv, men mere de trafikale forhold, der bekymrer os. Børnehaven vil give kæmpe trafikale belastninger i et lille område. Forvaltningen siger, vi bare må se, hvilke trafikale knudepunkter, der opstår, når børnehaven kommer, men de må da have erfaringer med, hvad der sker, når man åbner en institution med 50 pladser. De siger, det har de ikke, og at de ikke tør spå om fremtiden, siger beboer Stig Dybro, der undrer sig over, at være blevet inviteret til informationsmøde, når viljen til at kan ligge på et meget lille sted.

- Min mand og jeg under os over, det er det, man kalder borgerinddragelse. Vi skulle komme med de første forhåndsindsigelser fredag inden klokken 12. Det har vi gjort. Det ender med endnu en klage fra vores side. Det er synd for alle parter. Den tyske skoleforening har ofret så mange penge på den børnehave og risikerer nu at skulle stoppe byggeriet igen, hvis en klage går dem imod, eller flytte ud, efter de er flyttet ind, siger en anden beboer på Vesterbakke Inge Bock.

Klagede fra starten

- Vi er i dialog med borgerne og holder endnu et møde med et par af dem, inden lokalplanen sendes i høring. Ikke alle er tilfredse. Vi ved ikke, om lokalplanen bliver godkendt politisk. Vi ønsker at hjælpe både borgerne og den tyske børnehave ud af den usikkerhed, de er kommet i. Der er mange hensyn at tage i den sag, siger planchef Sille Marcussen Dall.

Byggeriet af tysk børnehave i Broager skal i gang igen snarest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce