Virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft

Antallet af virksomheder i Aabenraa Kommune, der har svært ved at få besat ledige stillinger, er stigende. Arkivfoto: Mette Christine Schulz

Virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny undersøgelse viser, at virksomhederne i Aabenraa Kommune har store problemer med at få besat ledige stillinger.

Aabenraa: Mange virksomheder i Aabenraa Kommune har svært ved at få besat opslåede stillinger. Det fremgår med al tydelighed af Aabenraa Jobcenters virksomhedsbarometer for første halvår 2018.

Undersøgelsen viser nemlig, at 45 procent af virksomhederne, der har ansat medarbejdere, har haft store vanskeligheder ved at få besat stillingerne. Af disse vurderer 83 procent, at der i høj grad har været vanskeligheder med at rekruttere, og det er en markant stigning på 40 procentpoint i forhold til det sidste virksomhedsbarometer.

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune er ikke tilfreds med udviklingen.

- Det er en skidt udvikling, men virksomhederne har også selv et ansvar, siger Ejler Schütt (DF).

Her tænker formanden for arbejdsmarkedsudvalget især på, at virksomhederne skal tænke mere langsigtet.

- Virksomhederne bør ansætte flere elever og lærlinge. Det er en dyr foranstaltning, men den er nødvendig. Det er en langtidsinvestering, der godt kan betale sig, siger Ejler Schütt.

Virksomhedsbarometeret fra Aabenraa Jobcenter viser dog, at det ikke er den vej det går. Andelen af virksomheder, der forventer at ansætte elever, er nemlig faldet med tre procentpoint til 15 procent, viser undersøgelsen.

Barometeret
For at kortlægge virksomhedernes aktuelle behov udarbejder Aabenraa Jobcenter hvert halve år et virksomhedsbarometer.

Barometeret er en systematisk undersøgelse af virksomhedernes behov og forventninger til fremtiden.

I undersøgelsen for første halvår 2018 har 294 virksomheder i Aabenraa Kommune deltaget. Det omfatter sammenlagt 5643 medarbejdere svarende til 23,5 procent af arbejdspladserne i kommunen.

Det bliver kun værre

MP Autolakering i Aabenraa har ikke deltaget i jobcenterets undersøgelse, men bekræfter, at det er svært at få besat ledige stillinger.

- Det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Der kommer godt nok ansøgninger nok, men ansøgerne er ikke kvalificerede, og det har efterhånden stået på et års tid, siger Michael H. Pedersen, der er indehaver af MP Autolakering.

Manglen på autolakerere har indtil videre ikke betydet, at Michael Pedersen har måttet sige nej til ordrer, men det kan ikke udelukkes, at det vil ske i fremtiden.

- Jeg tror kun, at manglen på arbejdskraft bliver værre, for der bliver ikke uddannet nok autolakerere. Andre kolleger i branchen døjer med de samme problemer, siger Michael Pedersen, der lige nu står og har brug for én uddannet autolakerer.

Virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce