Unge får kærligt spark til en bedre skolegang

De 20 elever er delt op i to klasser, som på skift har dansk og matematik med henholdsvis Per Flugt Sørensen og Kasper Poulsen, så der er god tid til hver enkelt elev. Foto: Claus Thorsted

Unge får kærligt spark til en bedre skolegang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre ugers intensiv dansk- og matematikundervisning kombineret med personlig udvikling skal give 20 elever fra 7.- og 8. klasse et godt afsæt til resten af skolelivet.

Aabenraa: Der stilles høje krav til dagens folkeskoleelever. De kan være svære at indfri for nogle. Nu får 20 elever fra 7. og 8. klasse en ekstra håndsrækning.

Det gør de som del af det landsdækkende projekt Læringslokomotivet udviklet af Ungdomsskoleforeningen, som Aabenraa Kommune er med i. Her sættes der over tre intense uger fokus på ikke blot at løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik, men de lærer også, hvordan de bedst muligt håndterer de udfordringer, de vil møde.

Eleverne er halvvejs på årets tur med lokomotivet, og Gitte Schultz Iversen fra Aabenraa Ungdomsskole, der er projektleder, er spændt på at se, hvad de 20 elever får ud af forløbet. Erfaringerne fra i fjor er i hvert fald gode.

- Det rykker dem fagligt, at vi har dem så intensivt, men vi kunne også se af før- og eftertestene, at de har flyttet sig i forhold til de personlige og sociale færdigheder, forklarer Gitte Schultz Iversen.

En lang skoledag
  • De 20 elever kommer fra Kongehøjskolen, Hærvejsskolen, Stubbæk Skole og Tinglev Skole. Det er frivilligt for skolerne, om de vil deltage.
  • Det er Ungdomsskoleforeningen, der med økonomisk støtte fra Egmont Fonden, står bag konceptet Læringslokomotivet. Derfor foregår det også gennem Aabenraa Ungdomsskole - Ung Aabenraa - og undervisningen er lagt i ungdomsklubbens lokaler på Sandved. Ung Aabenraa kører i forvejen en række undervisningsforløb for unge med særlige udfordringer.
  • Programmet er ens hver dag med fælles morgenmad kl. 8.15. Herefter er der dansk og matematik hele formiddagen. Efter frokost fysisk aktivitet og et kvarters mobiltid. Herefter der er igen dansk/matematik-undervisning, men der gennemføres også elevsamtaler. De sidste timer frem til aftensmaden kl. 17.30 er sat af til udvikling af de personlige og sociale kompetencer.
Selv om der skal terpes, kan det jo godt være hyggeligt. Foto: Claus Thorsted
Selv om der skal terpes, kan det jo godt være hyggeligt. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

En ny start

De personlige og sociale færdigheder handler i høj grad om, at eleverne vender tilbage til deres egne klasser med et større engagement og vilje til at kæmpe med det, der er svært.

- Det her skulle gerne været lidt en ny start for dem. Det er også derfor, vi samler dem her i Aabenraa, så de kommer ud af de vante rammer - og roller. De skal gerne blive mere selvkørende, når de kommer hjem igen, forklarer Gitte Schultz Iversen.

Det skal de lærere, der har indstillet dem til at deltage, hjælpe til med at holde fast i. Der bliver fulgt op med en række obligatoriske samtaler, hvor der bliver talt om, hvordan det går, og om de husker at bruge det, de har lært.

Deltagerne i Læringslokomotivet er prikket ud af deres egne lærere, som har vurderet, at de vil have gavn af det tre uger lange, intensive forløb. Foto: Claus Thorsted
Deltagerne i Læringslokomotivet er prikket ud af deres egne lærere, som har vurderet, at de vil have gavn af det tre uger lange, intensive forløb. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Idéer til fremtiden

Læringslokomotivet er én af to særlige indsatser, der gøres i Aabenraa Kommunes folkeskoler for elever, der er udfordret fagligt. Den anden er et turbo-forløb, som foregår ude på de enkelte skoler.

- Begge dele er projekter, der er økonomisk støttet af henholdsvis Egmont Fonden og Undervisningsministeriets satspuljemidler. De er begge tidsbegrænset, men det skulle gerne hjælpe os med at finde ud af, hvad det er, vi fremadrettet skal satse på i Aabenraa Kommune for den her målgruppe, forklarer Gitte Schultz Iversen.

Unge får kærligt spark til en bedre skolegang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce