Debatindlæg forud for eud-udspil


Debatindlæg forud for eud-udspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Inden for få dage kommer regeringens eud-udspil, som vi også på Rybners afventer med spænding.

Vi forventer, at der vil være tale om markante forslag, der for alvor kan få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, hvilket stærkt understøttes af DA og LO.

Arbejdsmarkedets parter foreslår blandt andet, at regeringen retter opmærksomheden mod dem, der ikke kommer direkte fra grundskolen.

Dem kunne man tilbyde at starte deres erhvervsuddannelse på grundforløb 1 ligesom de helt unge, hvis der ikke er gået mere end to år efter afsluttet grundskole. Lad os på den måde bruge de gode erfaringer med grundforløb 1, hvor vi kan se, at eleverne har bedre forudsætninger for at gennemføre deres erhvervsuddannelse.

Et andet forslag er at etablere et nyt introforløb for den store gruppe af unge voksne, som i dag enten ikke kan starte på en erhvervsuddannelse, fordi de mangler 02 i dansk og/eller matematik, eller måske lige har sneget sig over 02, men alligevel er for dårligt fagligt funderet til at gennemføre grundforløbet.

På nogle erhvervsuddannelser kan der også være brug for mere tid på grundforløb 2 for alle elever, da det i dag er uhyre vanskeligt at nå både de almenfaglige og fagfaglige krav, som uddannelserne er definerede nu.

Vi efterlyser mere tid for eleverne på erhvervsuddannelserne, hvis flere skal gennemføre. Nu venter vi bare spændt på at se udspillet.

Debatindlæg forud for eud-udspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce