Politiet efterforsker bredt i mordsag fra Esbjerg

Politiet efterforsker bredt i sagen om den dræbte 76-årige mand fra Esbjerg. Foto: Jesper Orry

Politiet efterforsker bredt i mordsag fra Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Syd- og Sønderjyllands Politi har endnu ikke fået et gennembrud i sagen om den 76-årige mand, der torsdag eftermiddag af en bekendt blev fundet dræbt i sin lejlighed på Tinghøjs Allé i den østlige del af Esbjerg.

Det erkender lederen af efterforskning i personfarlig kriminalitet, vicepolitiinspektør Jakob Ulvedal Andersen:

- Vi har afsluttet de tekniske undersøgelser på stedet, og de pårørende til den dræbte er underrettet. Der er på nuværende tidspunkt ingen sigtede, og der er ikke specifikke personer, som vi søger. Derudover kan vi ikke oplyse yderligere i sagen. Vi har valgt at holde kortene tæt ind til kroppen i efterforskningen, netop fordi vi efterforsker temmelig bredt. Hvad de tekniske undersøgelser i den dræbtes lejlighed og området har givet af resultater, det vil jeg ikke komme nærmere ind på, siger Jakob Ulvedal Andersen.

Vidne meldte sig selv

Den 76-årige mand blev fundet død i sin lejlighed torsdag klokken 15.18. Obduktionen har vist, at han blev dræbt med stump vold.

Han blev sidst set i live onsdag omkring middagstid, og politiet var ude med en efterlysning af en mand, der var blevet set sammen med den afdøde.

Den mand kontaktede lørdag selv politiet og blev afhørt. Hans forklaring indgår i den videre efterforskning lige som andre vidners forklaringer, men manden er på nuværende tidspunkt ikke blevet sigtet, bekræfter Jakob Ulvedal Andersen.

Politiet vil stadig gerne høre fra folk, der kan have oplysninger i sagen.

Politiet efterforsker bredt i mordsag fra Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce