Udtjente vindmøller er blevet miljøproblem

Møllevinger indeholder store mængder organisk materiale. De kan hverken sendes på lossepladsen eller brændes. Arkivfoto: Jens Anker Tvedebrink

Udtjente vindmøller er blevet miljøproblem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIEL: I de kommende år bliver godt 1000 vindmøller i Slesvig-Holsten skrottet, fordi de de er forældede og bliver erstattet af anlæg, der yder mere. Udfordringen er, at de kasserede møller skal fjernes. Det kræver loven.

80 til 90 procent af mølledelene udløser ingen problemer. Fundamenterne lander som materiale i vejbyggeri, mens ståldelene smeltes om.

Men hvad sker der med møllevingerne? De kan nemlig kun i ringe grad genanvendes.

Vingerne må ikke sendes på lossepladsen på grund af deres høje indhold af organiske stoffer. Eksperterne er foruroligede over udsigten til bjerge af højteknologisk skrot.

- Vi forlader kernekraften, fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre af atomaffaldet. Og så indfører vi en ny teknik, hvor vi heller ikke aner, hvad vi skal stille op med efterladenskaberne, konstaterer Herwart Wilms fra Tysklands førende miljø og genbrugsvirksomhed, Remondis.

Faren for udslip af giftige gasser og skader på kedlerne gør, at forbrændingsanlæg kun i beskedent omfang tager imod møllevinger. Eneste anden mulighed er genanvendelse i cementproduktion. Men her overstiger mængde af udtjente møllevinger langt cementværkernes kapacitet.

Udtjente vindmøller er blevet miljøproblem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce