SønderjyskE skal afvæbne Århus-skytter

Chris Jørgensen og SønderjyskE skal forsøge at rykke rundt på de stærke Århus-forsvarere i tirsdagens håndboldligakamp. Arkivfoto: Flemming Krogh.

SønderjyskE skal afvæbne Århus-skytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE skal forsøge at følge sidste uges storsejr over Lemvig-Thyborøn op med to point ude mod Århus.

SØNDERBORG: Hvis det går, som det gik i sidste sæsons to ligamøder mellem SønderjyskE og Århus, er der lagt op til masser af scoringer, når de to hold mødes tirsdag aften i Aarhus.

- Jeg ved ikke helt, om det er til vores fordel, hvis det er det, så det tror jeg ikke, jeg håber, siger SønderjyskE-træner Kasper Christensen inden mødet mellem de to hold, der begge håber at være blandt de otte i slutspillet til foråret.

Kasper Christensen håber i hvert fald ikke, at udfaldet bliver som i sidste sæson, hvor Århus vandt 31-27 i Skansen i Sønderborg og 33-29 i returkampen.

Hvis resultatet skal blive med omvendt fortegn kræver det, at SønderjyskE får styr på modstandernes skytter.

- Der er ingen tvivl om, at de har et eksplosivt hold og er garant for at have nogle skudfarlige typer, siger SønderjyskE-træneren.

- Vi vil gerne se, om vi kan få begrænset deres skytter eller få nogle skud fra nogle positioner, der passer os godt.

I sidste uges sejr på 31-25 mod KIF i Kolding var Århus uden Torben Petersen og Sebastian Henneberg, og i stedet var det Nikolaj Læsø og Anders Kragh Martinusen, der plaffede hul på modstanderne.

Fakta
OptaktHåndbold, herreligaen

Tirsdag kl. 18.30: Århus-SønderjyskE

SønderjyskE: Alle er kampklar

JV tipper: 29-30

Tirsdag kan SønderjyskE forsøge igen at nå 30 scoringer som i sejren over Lemvig-Thyborøn. Så er holdet godt på vej mod en sejr. En af de ting, der gerne skal lykkes igen, er sammenspillet mellem bagspillerne og Frederik Ladefoged på stregen, der fungerede godt i Skansen.

- Det gjorde det egentlig også med Børm i den periode, hvor det var ham, der spillede. Vi har fået vores stregspillere godt med i spillet, og det, håber jeg, kan blive en nøgle for os i denne sæson, siger Kasper Christensen, der også satser på, at sønderjyderne kan rykke rundt på modstandernes store forsvarere.

- Det er spændende, hvordan de griber kampen an. Over tid har de opbygget et offensivt 6-0 forsvar, hvor de går op og bliver meget mand mod mand-orienterede. Så det vil vi gerne have flyttet rundt.

Træneren regner med, at højrebacken Alexander Hansen, der blev sparet mod Lemvig, atter er i kamp.

- Han har døjet med rygproblemer i opstarten, og det har vi arbejdet med at få bugt med. Som kampen forløb gav vi ham en fridag. Jeg er ikke bange for at smide ham i ilden.

SønderjyskE skal afvæbne Århus-skytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce