Aaskov åbnede ny butik: - Det er en lettelse endelig at slå døren op

De var glade, men også lidt trætte efter flytningen af Aaskov Modetøj. Anette, til venstre, og Dorte Aaskov glæder sig over den nye butik, hvor der er dobbelt så meget plads. Foto: Claus Thorsted

Aaskov åbnede ny butik: - Det er en lettelse endelig at slå døren op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter flere års tilløb kunne Anette og Dorte Aaskov mandag åbne deres nye store butik på gågaden. Aaskov Modetøj ligger nu på Ramsherred 30, hvor søstrenes far og grundlæggeren af kæden har bygget en ny ejendom.

Aabenraa: Der var lidt træthed at spore i søstrene Anette og Dorte Aaskovs øjne mandag. Det var der heller ikke noget at sige til, for søstrene havde arbejdet i døgndrift den seneste uge for at være klar til åbningen af Aaskov Modetøjs nye store butik på gågaden i Aabenraa.

- Vi var først færdige søndag aften klokken 18, for der skulle lige nusses med de sidste små detaljer. Det har været en sjov proces at flytte, men det har også været hårdt, og derfor er det også en lettelse endelig at åbne dørene, sagde en glad Dorte Aaskov.

Den seneste uge har stået i flytningens tegn for søstrene og personalet, og de har oplevet en stor interesse fra kunderne, som gerne ville ind i butikken inden åbningen.

- Der var så varmt, så vi har haft døren stående åben, og alle ville gerne ind og se den nye butik. Til sidst måtte vi sende folk ud, men det er jo kun dejligt med den store interesse, vi har oplevet. Vi har fået mange tilkendegivelser fra positive kunder, og folk er begejstrede for den nye butik, fortalte Anette Aaskov.

Aaskov Modetøj flytter efter næsten 40 år på samme adresse - fra Ramsherred 42 til nummer 30. Det sker primært på grund af pladsmangel, da den gamle butik kun var på 140 kvadratmeter, mens den nye er på 300 kvadratmeter.

Det er grundlæggeren af Aaskov Modetøj, Svend-Erik Aaskov, som for nogle år siden købte ejendommen på Ramsherred 30, hvor tøjbutikken Apropos og Michelsens Frugt og Grønt før holdt til. Den gamle bygning blev revet ned, og der er blevet bygget en ny treetagers ejendom, hvor butikken er åbnet i stueetagen, mens der er lejligheder på de resterende etager.

Aaskov Modetøj
  • Grethe og Svend-Erik Aaskov åbnede i 1965 en dametøjsbutik med både stangtøj, stof og sytilbehør i Arnum ved Gram.
  • I 1967 åbnede de endnu en butik i Gram og i 1979 åbnede de butikken på Ramsherred 42 i Aabenraa. Fem år senere lukkede de butikken i Gram og flyttede privat også til Aabenraa.
  • Ægteparret udvidede siden hen med butikker flere steder i Jylland, og i dag er der 11 butikker.
  • For 11 år siden gennemførte familien et generationsskifte, da døtrene Dorte og Anette Aaskov gerne ville overtage Aaskov Modetøj. De er begge uddannet inden for branchen og har en lang karriere i både ind- og udland bag sig.
Åbningen blev fejret med rød løber, flag og gode tilbud, og mange interesserede kunder var forbi butikken på Ramsherred 30 på den første dag. I det næste stykke tid er der også stadig liv i den gamle butik på Ramsherred 42, hvor der sælges rester af sommertøj. Foto: Claus Thorsted
Åbningen blev fejret med rød løber, flag og gode tilbud, og mange interesserede kunder var forbi butikken på Ramsherred 30 på den første dag. I det næste stykke tid er der også stadig liv i den gamle butik på Ramsherred 42, hvor der sælges rester af sommertøj. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Aaskov åbnede ny butik: - Det er en lettelse endelig at slå døren op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce