Efter 11 indbrud: Pensionistpar tæt på at give op

Kassen er tom. Det er den altid, når Edel Sangild og Harry Møller Nielsen forlader deres genbrugsbutik. Alligevel har de gentagne gange været udsat for indbrud. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Efter 11 indbrud: Pensionistpar tæt på at give op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I løbet af et halvt år har Edel Sangild og Harry Møller Nielsen, der står bag genbrugsforretningen "Ting og sager" i Løgumkloster, haft en lang stribe indbrud. Tyvenes udbytte har hver gang været beskedent, men situationen tærer så meget på parret, at de overvejer at lukke butikken.

LØGUMKLOSTER: - Jeg har aldrig snydt nogen. Hvad har vi dog gjort, at vi skal straffes på denne måde?

Der er vrede, usikkerhed og mest af alt fortvivlelse i stemmen hos Harry Møller Nielsen. Mandag morgen klokken 10 lagde han på vej til den lokale brugs rent rutinemæssigt vejen forbi genbrugsbutikken "Ting og sager" i Løgumkloster. Da han nåede frem, fik han sig en grim overraskelse - igen.

Butiksdøren var opbrudt med et koben, og inden for blev han mødt af et efterhånden velkendt syn: væltede varer og rod.

Det er 11. gang på bare et halvt år, at Harry Møller Nielsen, der driver forretningen sammen med Edel Sangild og et vennepar, har været udsat for indbrud.

- Jeg kan næsten ikke tage det mere, lyder det opgivende fra 85-årige Harry Møller Nielsen.

Indbruddet mandag morgen var ikke kun det det 11. i rækken, det var også det tredje på stribe i løbet af en weekend.

Både fredag, søndag eftermiddag og altså mandag har en eller flere indbrudstyve været på spil på Industrivej 6 i Løgumkloster. Her har Tønder Kommune tidligere drevet genbrugscentral, men efter at alle kommunale second hand-aktiviteter er samlet i Tønder, er dele af den tidligere industribygning revet ned, men den resterende del er udlejet til Harry Møller Hansen.

Første gang vi havde indbrud lå der 300 kroner i kassen. De var væk. Så dum er man kun en gang. Nu er der kun håndører, når vi går.
Edel Sangild, genbrugsbutikken "Ting og sager", Løgumkloster
Harry Møller Nielsen og folkene bag genbrugsbutikken ?Ting og sager? i Løgumkloster er både oprevede og kede af de mange indbrud, de er udsat for. Senest er fordøren til butikken natten til mandag opbrudt ved, at gerningsmændene har skruet dørkarmen af, hvorefter døren er åbnet med et koben. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Motorsav

Ud over rod har gerningsmændenes formentlig også efterladt sig en motorsav. Den lå på gulvet ved indgangsdøren, og Harry Møller Hansen erindrer ikke, at saven stammer fra hans varelager. Tyvenes udbytte er formentlig også denne gang meget beskedent. I butikken er der afdeling med ældre B&O-anlæg samt norske Tandberg-musikanlæg. Men de er sikret særskilt.

- Første gang vi havde indbrud, lå der 300 kroner i kassen. De var væk. Så dum er man kun en gang. Nu er der kun håndører, når vi går, siger Edel Sangild.

Hans Møller Nielsen antager, at der i weekenden er forsvundet enkelte musikanlæg, og så er mindst et anlæg blevet smadret. Han peger også på en række tomme, grønne værktøjskasser. De har indeholdt boremaskiner og andet elektrisk værktøj, der er blevet stjålet ved tidligere indbrud.

Musikanlægget lå smadret på gulvet, da Harry Møller Nielsen mandag formiddag opdagede det seneste indbrud. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Musikanlægget lå smadret på gulvet, da Harry Møller Nielsen mandag formiddag opdagede det seneste indbrud. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Kolleger ramt

"Ting og sager" er ikke den eneste genbrugsbutik i Løgumkloster, som tiltrækker kunder uden for åbningstiden.

Y's Mens Club og Folkekirkens Nødhjælp står bag butikken i den tidligere Fakta-bygning i Østergade 8. Også her har der været tyve på spil. For to uger siden var der, som hos genbrugs-kollegerne på Industrivej, ligeledes tre indbrud i løbet af en weekend.

Udbyttet bestod ifølge formanden for Y's Men i Løgumkloster, Anders Nissen, udelukkende af lidt vekselpenge.

Også i Østergade har gerningsmændene brugt et koben til at opbryde flere døre. Men det skulle helst være et overstået kapitel.

- Vi har sikret de udvendige døre ekstra, og inde i bygningen lader vi døren ind til kontoret være ulåst. Så kan man se, at der ikke er noget at komme efter, og så slipper vi for ødelæggelserne, siger Anders Nissen.

Som tredje initiativ og tyverisikring er der - godt skjult - opsat et vildtkamera.

Kassen er tom. Det er den altid, når Edel Sangild og Harry Møller Nielsen forlader deres genbrugsbutik. Alligevel har de gentagne gange været udsat for indbrud. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Kassen er tom. Det er den altid, når Edel Sangild og Harry Møller Nielsen forlader deres genbrugsbutik. Alligevel har de gentagne gange været udsat for indbrud. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Til gode formål

Mens genbrugsbutikken i Østergade samler penge ind til de formål, som Y's Mens Club og Folkekirkens Nødhjælp bakker op, er butikken "Ting og sager" et privat foretagende. Men Edel Sanggild og Harry Møller Hansen øremærker en del af deres overskud til julemærkehjemmet Fjordmark.

Parret har uden succes overvejet, hvordan de med et økonomisk overskueligt beløb kan sikre deres bygning mod nye indbrud. At overnatte som en slags nattevagter er ikke en tanke, der tiltaler dem. For hvem ved, hvad indbrudstyve kan finde på, når de pludselig bliver overrasket?

Harry Møller Nielsen har investeret i et alarm-anlæg, men den slags har han ikke de bedste erfaringer med. Tidligere anlæg, der har været opsat, er bare blevet ødelagt.

Denne motorsav er ikke en del af genbrugsbutikkens vareudbud. Den må tyvene have glemt eller efterladt, mener Harry Møller Nielsen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Denne motorsav er ikke en del af genbrugsbutikkens vareudbud. Den må tyvene have glemt eller efterladt, mener Harry Møller Nielsen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Glad igen

Resten af mandag formiddag og middag gik med at få ryddet op og gjort klar. Genbrugsbutikken skulle være klar til åbning kl. 13.30.

Hos Edel Sangild og Harry Møller Nielsen sidder frygten for et nyt indbrud dybt.

- De gamle kan ikke blive ved med at klare det, lyder det fra Finn Lautrup, der er en af venner, som giver en hånd med.

Midt i fortvivlelsen har parret dog ikke helt mistet håbet.

- Hvis det her stopper, bliver jeg glad igen, siger Harry Møller Nielsen.

85-årig Harry Møller Nielsen er oprevet og næsten opgivende overfor de mange indbrud. - Hvis det her stopper, bliver jeg glad igen.  Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Annonce
Annonce