Mindeord: Vi har mistet et flittigt, varmt og positivt menneske

Arkivfoto: Colourbox

Mindeord: Vi har mistet et flittigt, varmt og positivt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag morgen fik vi i Vejen Soroptimistklub den sørgelige besked, at vores klubsøster, Ellen Nielsen, var sovet stille ind med sin nærmeste familie omkring sig.

Vi har i klubben mistet et flittigt, varmt og positivt menneske.

Ellen sagde aldrig nej til en tillidspost, hvor hun i flere perioder var en meget kompetent kasserer i klubben. Hun var utrolig hjælpsom, hvilket vi nød godt af, når hun altid energisk stillede op med hjælp til vores arrangementer. Til de praktiske gøremål stillede hun faktisk tit med fire hænder, for hun var altid god til at få Erik med som en god hjælper. Ellen var utrolig gæstfri og lagde gerne hus til og sørgede for lækkert hjemmebag eller en god middag ved adskillige møder og ved besøg fra vores venskabsklubber. - Og ikke mindst, Ellen strikkede et utal af smukke tæpper, der i dag varmer børn fra "projekt østbørn".

Samtidig var Ellen et utroligt indlevende og socialt menneske, og hun huskes stadig af mange fra jobbet ved kassen i Kvickly. Man stod gerne lidt længere i kø, for at blive betjent af hende. Hun involverede sig i andre menneskers liv, og mens hun effektiv tastede varerne ind, kunne man altid få et smil og et par venlige ord med på vejen.

Ellen elskede sin og Eriks familie - og holdt meget af traditioner, som f.eks. til påske, hvor de alle mødtes i sommerhuset, hvor det kunne knibe med "husrummet" - men aldrig med hjerterummet.

Det kendetegnede Ellen, at selv om livet kunne gøre ondt, så peb hun ikke, hun så udfordringerne i øjnene og kæmpede, indtil livet igen viste sig fra sin bedste side. Og i de tilfælde havde hun heldigvis god støtte af Erik.

Da Ellen fik konstateret kræft, tog hun aktiv del i Stafet for Livet i Vejen. Selv om kræften var massivt til stede i Ellens krop, var hun en rigtig fighter. Kræften fik kamp til stregen, men desværre var det en ulige kamp, som Ellen til sidst måtte opgive.

Ellen efterlader et stort savn hos os alle i klubben, og vi er meget taknemlige over, at vi fik lov til at lære hende at kende. Vi ved, at hendes ånd vil leve videre i klubben, så længe vi er nogen, der kan huske hende.

Vore tanker og dybeste medfølelse går til Erik, der har mistet en god og trofast livsledsager.

Æret være Ellens minde!

Mindeord: Vi har mistet et flittigt, varmt og positivt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce