Vestkystens tidligere salgsdirektør fylder 85 år

Børge Kristensen fylder mandag 85 år. Arkivfoto: John Randeris

Vestkystens tidligere salgsdirektør fylder 85 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: JydskeVestkystens tidligere salgsdirektør, Børge Kristensen, som var én af drivkræfterne bag fusionen mellem dagbladet Vestkysten og ærkefjenden Jyske Tidende den 15. januar 1991, fylder mandag den 10.september 85 år.

Børge Kristensen var i sine mange år på arbejdsmarkedet en dygtig og initiativrig mand, som var fyldt med gode ideer. Han er født i Brøns, men opvokset i Ribe og er handelsuddannet. Han har blandt andet solgt tobaksvarer og kiks, inden Børge i 1964 kom til Vestkysten, hvor han hurtigt gjorde karriere, og hvor han var i 34 år. I sine mange år på avisen arbejdede Børge under hele syv chefredaktører, nemlig Knud Ree, Aage Nielsen, Thyge Madsen, Erik Randel, Jørgen Ejbøl, Nils Thostrup og Karsten Madsen. Hans slogan i salgsafdelingen var: Man kommer om morgenen klokken 08.00 og går hjem, når man går på pension. Det var ikke kun på sin arbejdsplads, at Børge tilbragte mange timer. Den dynamiske mand har også været aktiv i festivalbranchen og ikke mindst i B.47 og B.47s' Venner, hvor han har skaffet millioner af kroner ved forskellige aktiviteter. Til næste år kan Børge markere, at han har været kasserer for B. 47/B. 47s Venner i ikke færre end 60 år.

Børge Kristensen har tidligere boet i Grådybet og på Granvangen i Gjesing, men bor nu i Østergade 20 ovenpå det tidligere Aldi.

Børge har to børn: Jette er kontordame hos LM Huse, mens Henrik er medierådgiver for erhvervsaviser ved Jysk Fynske Medier.

Vestkystens tidligere salgsdirektør fylder 85 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce