Aabenraa taber i sæsonåbner


Aabenraa taber i sæsonåbner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa: Arena Aabenraa lagde lørdag gulv til sæsonens første 2. divisionskamp i badminton. Det hjalp dog ikke Aabenraa Badminton Club, der tabte åbningskampen i den nye sæson til Aarhus med 8-5.

I singlekampene var det kun Aabenraas kvinder, der kunne holde niveau. Begge damesingler vandt. Først kunne den nytilkomne slovak, Martina Repiska, sætte et point på kontoen. Dernæst lykkedes det Lia Salehar at besejre sin modstander i to sæt.

Værre gik det med de fire herresingler. Her blev kun én kamp vundet. Dette ene point stod Alexander Æbeløe Christensen for. En kamp, der af træner Jonas Lyskjær bliver beskrevet som værende en af de bedste kampe, Alexander Æbeløe Christensen overhovedet har spillet.

Den ene mixdouble ville også levere point til regnskabet. Det skete i en kamp, hvor ikke mindst den kvindelige halvdel, Amalie Frihagen, leverede en pragtpræstation. ABC´s femte point kom i den sidste kamp, hvor 3. herredouble vandt i to sæt.

Fem point var dog ikke nok, da gæsterne fra Aarhus AB2 i løbet af eftermiddagen havde fået 8. ABC måtte derfor gå fra banen uden at have skrabet point sammen til tabellen. Dertil kræves som minimum seks sejre i en holdkamp.

Badminton, 2. division

Aabenraa Badminton Club - Aarhus AB2 5-8

Aabenraa taber i sæsonåbner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce