Haysen: Vi er meget tilfredse med vores træner

SønderjyskE's træner Claus Nørgaard (til venstre) og sportschef Hans Jørgen Haysen har endnu ikke givet håndslag på en kontraktforlængelse. Men inden vinterpausen skal efterårssæsonen evalueres, og her skal fremtiden også vendes, fortæller sportschefen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Haysen: Vi er meget tilfredse med vores træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE-træner Claus Nørgaards kontrakt udløber i sommeren 2019. Der er endnu ingen forhandlinger om en forlængelse af kontrakten, men inden vinterferien kigger Nørgaard og sportschef Hans Jørgen Haysen på fremtiden.

SønderjyskE: De ses på jobbet hver dag, træner Claus Nørgaard og sportschef Hans Jørgen Haysen. Og de taler meget sammen. Men endnu har de ikke talt om, hvorvidt de også skal ses på den anden side af sommeren 2019, når Claus Nørgaards kontrakt udløber.

- Nej, vi er ikke konkret begyndt at tale om forlængelse endnu. Vi er i dialog hver dag om alle mulige ting. Før vi går på ferie her til vinter, så sætter vi os ned og snakker om, hvordan tingene ser ud, siger Hans Jørgen Haysen.

- Til den tid evaluerer vi det her halve år, og så kigger vi selvfølgelig også fremad. Og i og med at der er kontraktudløb til sommer, så åbner vi også op for den snak om, hvordan vi begge to tænker.

- Vil du gerne forlænge med Nørgaard?

- Jeg er meget, meget tilfreds med Claus Nørgaard. Så vi er klart positivt indstillede på det, men som jeg siger, så tager vi en snak om det, når vi kommer lidt længere hen. Der kan ske meget både den en og den anden vej i den her verden, siger Hans Jørgen Haysen.

Jeg er meget, meget tilfreds med Claus Nørgaard. Så vi er klart positivt indstillede på det, men som jeg siger, så tager vi en snak om det, når vi kommer lidt længere hen.
Hans Jørgen Haysen, sportschef i SønderjyskE

Lønstrup i Vangede

Inden Claus Nørgaard blev ansat som SønderjyskE-træner, var den tidligere Helsingør-træner Christian Lønstrup tæt på jobbet. Netop Lønstrup blev spottet, da SønderjyskE tidligere på ugen spillede pokalkamp mod GVI. Hans Jørgen Haysen talte dog ikke med Lønstrup og hørte først efterfølgende om, at han havde været til stede til kampen.

- Er Christian Lønstrup en, som kunne være et fremtidigt træneremne for jer i SønderjyskE?

- Alle trænere, der går rundt, kan være det. Så mere er der ikke at sige til det, siger Hans Jørgen Haysen.

Lang tid til sommer

Claus Nørgaard bruger ikke mange minutter i sin dagligdag på at tænke over kontraktudløb og kontraktforlængelse, fortæller han.

- Det tænker jeg ikke ret meget over. Der er lang tid til, og vi har masser af arbejde at gøre i dagligdagen. Så det er det, vi har fokus på, siger han.

- Vil du gerne forlænge med SønderjyskE?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Det er jo et hypotetisk spørgsmål. Vi har en aftale frem til sommeren 2019, og når vi synes, at tiden er inde til at sætte os ned og kigge på det, så gør vi det, og så tager vi stilling til det der, siger Claus Nørgaard.

Haysen: Vi er meget tilfredse med vores træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce