Løkke tre år efter flygtninge på motorvejene: Europa er et helt andet sted i dag

Det er tre år siden, at omkring 300 flygtninge forlod Frøslev-Padborg Skole, hvor de var indkvarteret, og begyndte at vandre op ad motorvejen E45. En skelsættende begivenhed, der blev billedet på et af de mest afgørende emner i denne regeringsperiode.Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Løkke tre år efter flygtninge på motorvejene: Europa er et helt andet sted i dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avisen Danmark var med i flyveren, da Lars Løkke Rasmussen tog til Berlin for at tale om immigration. Tre år efter der gik hul på Europa, og flygtninge vandrede op ad E45, tror statsministeren ikke på, at det kommer til at ske igen. Men Danmark skal stadig engagere sig mere, og det kræver, at forsvarsforbeholdet bliver sat til afstemning "inden for få år".

Folkevandring: I morgen søndag er det præcis tre år siden, at omkring 300 flygtninge forlod Frøslev-Padborg Skole, hvor de var indkvarteret, og begyndte at vandre op ad motorvejen E45. En skelsættende begivenhed der blev billedet på et af de mest afgørende emner i denne regeringsperiode.

Det var derfor også nærmest symbolsk, at Lars Løkke Rasmussen i torsdags var inviteret til Berlin for at holde tale om netop immigration. Avisen Danmark var inviteret med på turen til en samtale om, hvor Danmark og Europa står i dag tre år efter.

- Ville september 2015 kunne ske igen?

- Det har jeg meget meget svært ved at se for mig. Der er en meget mere realistisk tænkning omkring de her ting, end der var den gang, og det er på alle niveauer, også i de europæiske befolkninger, starter Lars Løkke Rasmussen.

- Men er det ikke kun et spørgsmål om tid, før det næste arabiske land kollapser, eller Vestafrika sætter sig i bevægelse? - Hele debatten i Europa har flyttet sig siden. Der jo truffet beslutninger i Tyskland og Østrig og hele vejen ned, så nu er der godt nok mange bastioner, inden man når Danmark, og derfor tror jeg ikke, at det kan ske igen, svarer statsministeren.

Forsvarets Challenger-jetfly har kurs mod Schloss Neuhardenberg lidt uden for Berlin. En gammel tysk adelsgård, der i dag bliver brugt som konferencecenter. Her mødes det konservative regeringsparti CSU's medlemmer af Bundestag til, hvad der i dansk kontekst svarer til et sommergruppemøde.

Den danske statsminister er inviteret til at tale om det danske syn på immigration. Og det virker ikke til at være et tilfælde. CSU lå for blot tre måneder siden i noget nær åben krig med storesøsterpartiet CDU, hvor forbundskansler Angela Merkel er medlem. CSU forlangte en strammere udlændingepolitik, men Merkel sagde nej. Flere iagttagere af tysk politik ser derfor invitationen af Løkke som CSU's måde at sende et signal til Merkel om, at man stadig er utilfreds med hendes linje.

Det er tre år siden, at omkring 300 flygtninge forlod Frøslev-Padborg Skole, hvor de var indkvarteret, og begyndte at vandre op ad motorvejen E45. En skelsættende begivenhed, der blev billedet på et af de mest afgørende emner i denne regeringsperiode.Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Det er tre år siden, at omkring 300 flygtninge forlod Frøslev-Padborg Skole, hvor de var indkvarteret, og begyndte at vandre op ad motorvejen E45. En skelsættende begivenhed, der blev billedet på et af de mest afgørende emner i denne regeringsperiode.Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fort Europa

Lars Løkke Rasmussen ville nok aldrig anerkende det, men han har en interesse i at påvirke CSU for på den måde at forsøge at rykke Tysklands udlændingepolitiske linje. Det er en balancegang, da Danmark for alt i verden ikke vil lægge sig ud med magtfulde Angela Merkel. Noget, statsministeren insisterer på heller ikke er tilfældet. Han har talt i telefon med kansleren så sent som i går fortæller han henkastet, men overlagt.

Konkret vil Danmark gerne have, at Europas ydre grænser forstærkes. Det betyder partnerskabsaftaler med de afrikanske lande om at tage immigranter retur og stærkere patruljering i farvandet ud for Italien, Grækenland og Spanien. Et "Fort Europa" som nogle har døbt det.

Samtidig er det ifølge Lars Løkke Rasmussen nødvendigt, at Europa tager større ansvar for at stoppe strømmen af flygtninge. Det skal gøres gennem humanitær hjælp i nærområderne, men også fælleseuropæiske militæroperationer kan komme på tale. Vi skal ikke længere regne med, at amerikanerne ordner sagerne for os. - Alt det der sker i Det Hvide Hus, det tror jeg ikke, er gået helt op for os alle sammen endnu. Jeg tror, at mange danskere har et billede af, at det er ham Trump der, og mon ikke det går væk lige om lidt. Men det stikker dybere end som så, det var også Obama, der pressede på, og der var en grund til, at Trump blev valgt, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen var torsdag i Berlin for at holde tale om immigration. Avisen Danmark var inviteret med på turen til en samtale om, hvor Danmark og Europa står i dag tre år efter. Her ses han sammen med Alexander Dobrindt fra CSU. Foto: Ralf Hirschberger/dpa/AFP
Lars Løkke Rasmussen var torsdag i Berlin for at holde tale om immigration. Avisen Danmark var inviteret med på turen til en samtale om, hvor Danmark og Europa står i dag tre år efter. Her ses han sammen med Alexander Dobrindt fra CSU. Foto: Ralf Hirschberger/dpa/AFP
Foto: RALF HIRSCHBERGER/Ritzau Scanpix

Håb om folkeafstemning

Men et øget militært samarbejde i Europa bliver uden Danmark. I hvert fald som tingene er lige nu. Danmark kan ikke deltage på grund af vores forsvarsforbehold. Det er ifølge Lars Løkke Rasmussen derfor, at han i forbindelse med den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i landet for en uge siden genåbnede debatten om forbeholdet.

På mødet med CSU-politikerne gik han et skridt længere end bare at genåbne debatten. Han lod tyskerne forstå, at han håber på en dansk folkeafstemning om forbeholdet "inden for få år".

- Ja, det er et ønske, det er en ambition, jeg har. Men jeg har også meget klart sagt, at det ikke er nu, og det er ikke i den her valgperiode, og jeg har ikke bundet mig til, at det skal være i den næste, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

- Hvorfor ikke sige klart, at du vil have en folkeafstemning i næste valgperiode?

- Fordi jeg synes, at al erfaring siger, at hver gang der kommer en deadline på, så clasher debatten. Og så bliver det sort og hvidt. Men det er klart, at en debat uden en ide om, at den skal konkluderes, det bliver jo bare løs snak, og så giver det ikke mening af diskutere.

- Er det ikke bare, fordi du ikke vil have problemer med Dansk Folkeparti?

- De plejer da at være tilhængere af, at man spørger danskerne til råds, svarer Lars Løkke Rasmussen en smule skælmsk.

Han ved godt, at Dansk Folkeparti klart har sagt, at partiet ikke ønsker et eneste af de danske forbehold afskaffet.

Lars Løkke Rasmussen var torsdag i Berlin for at holde tale om immigration. Avisen Danmark var inviteret med på turen til en samtale om, hvor Danmark og Europa står i dag tre år efter.  Foto: Ralf Hirschberger/dpa/AFP
Lars Løkke Rasmussen var torsdag i Berlin for at holde tale om immigration. Avisen Danmark var inviteret med på turen til en samtale om, hvor Danmark og Europa står i dag tre år efter. Foto: Ralf Hirschberger/dpa/AFP
Foto: RALF HIRSCHBERGER/Ritzau Scanpix

Den tyske model

Den lille flyver lander på en gammel østtysk flyveplads tæt på konferencecenteret, og herfra er det en opvisning i tysk organisering. Kortegen af BMW'er holder og venter på landingsbanen, og efter de rituelle hilsner sætter den sig i bevægelse. Alt er timet og tilrettelagt på minuttet.

Helt så meget orden er der dog ikke i den tyske udlændingedebat. Tyskland tog i 2015 ifølge Eurostat imod 890.000 flygtninge og migranter. Det var i den sammenhæng, at Angela Merkel udtalte de efterfølgende så berømte og berygtede ord "Wir schaffen das". "Vi klarer det".

Det var alle i Tyskland ikke helt enige i, og presset har siden været tiltagende på den tyske kansler. Kulminerende med regeringspartneren CSU's angreb på hende for tre måneder siden.

Merkel og Tyskland har dog også som konsekvens af presset rykket sig siden 2015. Der er indført en række stramninger, og særligt den såkaldte "tyske model" har vakt opsigt.

Her taler vi ikke om den tidligere tyske undertøjsmodel Claudia Schiffer, men om det loft, tyskerne har indført over antallet af familiesammenføringer. Konkret har man i Tyskland besluttet, at der maksimalt kan familiesammenføres 1000 personer om måneden.

Den model har Dansk Folkeparti forelsket sig i og har det som hovedkrav til efterårets finanslovsforhandlinger, at Danmark får en tilsvarende. So ein Ding müssen wir auch haben. Overført til dansk målestok vil et loft ligge på omkring 70 familiesammenføringer om måneden.

- Det er da første gang, at jeg oplever at nogen forsøger at bruge Merkel som rambuk. Det havde man nok ikke set i 2015, starter Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

- Jeg er åben over for at gå ind i den diskussion, men der er intet, der tyder på, at vi får en eksplosion i familiesammenføringer. Som i intet. Det ser faktisk ud til, at vi ikke kommer til at give familiesammenføringer ud over et niveau, der matcher den tyske lov.

- Men man ved jo aldrig, hvad der sker, det kunne fungere som en sikkerhedsventil?

- Jo jo, fremadrettet. Men i den virkelighed, vi lever i nu, så har jeg det sådan helt lavpraktisk, at hvis det system, vi har lige nu, leverer det samme, som det tyske system gør, så er der ingen grund til nødvendigvis at opfinde et nyt.

- Sidst jeg hørte dig tale om det, var du i tvivl, om det var konventionsstridigt, det snakker du ikke meget om nu?

- Jeg har tidligere sagt, at det var et åbent spørgsmål, hvordan tyskerne kunne lave en model i overensstemmelse med international lov, men nu er modellen der jo, og det giver også muligheden for, at vi kigger ind i den.

- Så du er ikke bekymret for det juridiske?

- Nej, jeg tror godt på, at man kunne udvikle en model, men jeg er et praktisk menneske, hvorfor opfinde en ny stor maskine, hvis det, man har, er lige så godt, slutter statsministeren.

Lars Løkke Rasmussen holder tydeligvis alle muligheder åbne, han ved godt, at Dansk Folkeparti skal have noget for at stemme for en finanslov.

Statsministerens oplæg blev taget imod med klapsalver, om end det ikke er at sammenligne med den modtagelse, Emmanuel Macron fik i Danmark for en uge siden.

Sidste punkt på dagsordenen er en kort presseseance med den fremmødte tyske presse. CSU's gruppeformand, Alexander Dobrindt, takker "Herr Ministerpräsident Rasmussen" for at være kommet, og så kommer det, der måske var bagtanken med hele arrangementet. Dobrindt understreger over for den tyske presse, at Danmarks udlændingepolitiske linje er beundringsværdig. Tag den, Merkel.

Det er tre år siden, at omkring 300 flygtninge forlod Frøslev-Padborg Skole, hvor de var indkvarteret, og begyndte at vandre op ad motorvejen E45. En skelsættende begivenhed, der blev billedet på et af de mest afgørende emner i denne regeringsperiode.Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Det er tre år siden, at omkring 300 flygtninge forlod Frøslev-Padborg Skole, hvor de var indkvarteret, og begyndte at vandre op ad motorvejen E45. En skelsættende begivenhed, der blev billedet på et af de mest afgørende emner i denne regeringsperiode.Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det er tre år siden, at omkring 300 flygtninge forlod Frøslev-Padborg Skole, hvor de var indkvarteret, og begyndte at vandre op ad motorvejen E45. En skelsættende begivenhed, der blev billedet på et af de mest afgørende emner i denne regeringsperiode.Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Det er tre år siden, at omkring 300 flygtninge forlod Frøslev-Padborg Skole, hvor de var indkvarteret, og begyndte at vandre op ad motorvejen E45. En skelsættende begivenhed, der blev billedet på et af de mest afgørende emner i denne regeringsperiode.Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Løkke tre år efter flygtninge på motorvejene: Europa er et helt andet sted i dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce