Regionen undersøger mulig forurening ved børnehave

Region Syddanmark har sat gang i undersøgelser, som skal fastslå, om jorden under legepladsen ved Børnehuset Andedammen i Vorbasse, gemmer på en hidtil ukendt forurening. Arkivfoto

Regionen undersøger mulig forurening ved børnehave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region Syddanmark arbejder for tiden på at finde ud af, om jorden under legepladsen ved Børnehuset Andedammen i Vorbasse gemmer på en hidtil ukendt forurening.

Vorbasse: Børnene i Børnehuset Andedammen i Vorbasse må fortsat finde sig i at have en mindre legeplads end sædvanligt at boltre sig på. Sådan fortsætter det en rum tid endnu, for der er netop sat gang i undersøgelser, som skal vise, om den jord, legepladsen er placeret oven på, er forurenet.

For en måneds tid siden fandt en pædagog i børnehaven et stykke eternit i jorden. En undersøgelse af det lille stykke eternit viste, at det indeholdt asbest, og derfor blev legepladsen omgående spærret af, så det kunne blive undersøgt til bunds, om der i jorden befandt sig mere sundhedsskadeligt materiale.

- Lige nu er regionen ved at undersøge, hvor stort omfanget af problemerne er. Det er undersøgelser, som er gået i gang i denne uge, og i forhold til hvad de viser, skal vi så have fundet ud af, hvilken løsning der skal til for at afhjælpe problemet, fortæller Lisbeth Østergaard, der er dagtilbudschef i Billund Kommune.

Fra at vide, at der i jorden lå noget eternit med asbest, er vi nu gået i gang med at handle, så vi kan være sikre på, at den løsning, vi sætter i værk, også er den rigtige.
Lisbeth Østergaard, dagtilbudschef, Billund Kommune

Undersøgelse er i gang

Det er endnu uvist, om det stykke eternit indeholdende asbest, som en pædagog fiskede op fra jorden, er det eneste af sin slags i området, eller om der befinder sig større mængder af forurenet materiale under jorden på legepladsen. Det er processen med at finde frem til netop dette, som nu er i gang.

- Fra at vide, at der i jorden lå noget eternit med asbest, er vi nu gået i gang med at handle, så vi kan være sikre på, at den løsning, vi sætter i værk, også er den rigtige, siger Lisbeth Østergaard.

Resultaterne af undersøgelserne forventes at ligge klar relativt hurtigt, og hvis det bliver nødvendigt med et større arbejde for at få ordnet problemet, vil også det blive klaret snarest.

- Hvis det ender med, at der skal afgraves noget jord, vil det højst sandsynligt påbegynde i uge 42, siger Lisbeth Østergaard.

Mens arbejdet står på, er det område af legepladsen, hvor det forurenede stykke eternit blev fundet, spærret af, så børnene ikke kommer i kontakt med den potentielt forurenede jord.

Regionen undersøger mulig forurening ved børnehave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce