EU's nye databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft for tre måneder siden, har ført store udfordringer med sig - ikke mindst blandt lokale virksomheder og foreninger. De er frustrerede over, at reglerne dagligt skaber tvivl om, hvordan persondata skal håndteres.
EU-regler: Det har været tre hektiske måneder for både foreninger, virksomheder og myndigheder, siden EU's databeskyttelsesforordning trådte i kraft den 25. maj. Således har de nye regler for, hvordan persondata må og skal håndteres ført både forandringer, store arbejdsbyrder og mange udfordringer med sig. Det gælder ikke blot hos it-virksomheder med store datalagre, men tværtimod også hos den lokale slagter og idrætsforening.
- Det er kommet bag på mange foreninger, at de overhovedet er omfattet af de nye regler, fordi de ikke ser sig selv som nogen, der håndterer data. Men det gør de jo, fordi de ligger inde med oplysninger om medlemmer, lyder det blandt andet fra Preben Egeskov, udviklingskonsulent i DGI.
Ifølge en analyse, som Dansk Erhverv lavede i maj, havde danske virksomheder, allerede inden de nye regler trådte i kraft, tilsammen brugt otte milliarder kroner på at implementere reglerne, så det lever op til EU's krav. Avisen Danmark har talt med en række virksomheder og foreninger for at undersøge, hvad status er efter de første tre måneder med EU's databeskyttelsesforordning.