ANNONCER

KUNDESERVICE

JVSHOP

KØB ABONNEMENT

Kære Bruger

Vi skal bede dig om at oprette et nyt kodeord, før du kan logge ind.

Klik her!

Vi har sendt dig en e-mail med et bekræftelseslink. Dit nye password træder i kraft, når du klikker på dette link.

Indland

Frivillige og erhvervsdrivende bøvler med persondataregler

AF: RIKKE BALTZER KNUDSEN , RBK@JV.DK

Publiceret 10. september 2018 kl. 06:00

Erritsøe Gymnastik og Idrætsforening nær Fredericia er en af dem, der efter tre måneder med EU's databeskyttelsesregler stadig bøvler med at implementere dem. Eksempelvis skal foreningen have samtykke fra trænere og medlemmer, hvis den offentliggøre billeder af dem på de sociale medier eller i medlemsbladet. Her behandler kasserer Kurt Hansen et billede af sig selv. Foto:Yilmaz Polat

Frivillige og erhvervsdrivende bøvler med persondataregler

EU's nye databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft for tre måneder siden, har ført store udfordringer med sig - ikke mindst blandt lokale virksomheder og foreninger. De er frustrerede over, at reglerne dagligt skaber tvivl om, hvordan persondata skal håndteres.

EU-regler: Det har været tre hektiske måneder for både foreninger, virksomheder og myndigheder, siden EU's databeskyttelsesforordning trådte i kraft den 25. maj. Således har de nye regler for, hvordan persondata må og skal håndteres ført både forandringer, store arbejdsbyrder og mange udfordringer med sig. Det gælder ikke blot hos it-virksomheder med store datalagre, men tværtimod også hos den lokale slagter og idrætsforening.

- Det er kommet bag på mange foreninger, at de overhovedet er omfattet af de nye regler, fordi de ikke ser sig selv som nogen, der håndterer data. Men det gør de jo, fordi de ligger inde med oplysninger om medlemmer, lyder det blandt andet fra Preben Egeskov, udviklingskonsulent i DGI.

Ifølge en analyse, som Dansk Erhverv lavede i maj, havde danske virksomheder, allerede inden de nye regler trådte i kraft, tilsammen brugt otte milliarder kroner på at implementere reglerne, så det lever op til EU's krav. Avisen Danmark har talt med en række virksomheder og foreninger for at undersøge, hvad status er efter de første tre måneder med EU's databeskyttelsesforordning.

Tre typer persondata

I GDPR-reglerne kategoriseres følgende som følsomme personoplysninger, der i særlig grad skal beskyttes: Race, etnisk oprindelse, politisk- religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data til identifikation, helbredsoplysninger, seksuelle forhold eller orientering.
Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser kaldes almindelige fortrolige personoplysninger.
Almindelige personoplysninger er mere bredt defineret, og GDPR indeholder ikke en udtømmende liste. Men det gælder blandt andet økonomi, skat, gæld, cv, stilling navn, fødselsdato osv.