Talentudvikling er kodeordet for ny træner

Thomas Skou Juul Jensen arbejder som træner meget med, at hans spillere skal blive bedre til at kontrollere kampene. Foto: Jacob Schultz

Talentudvikling er kodeordet for ny træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas Skou Juul Jensen er ny på trænerbænken hos SønderjyskE's U19-ligahold. En af hans opgaver bliver at udvikle spillere, der kan begå sig i superligaen.

HADERSLEV: - Perfektionistisk, energisk og hårdtarbejdende.

Det er nogle af de ord, som den nye træner for SønderjyskE's U19-ligahold nævner, når han skal beskrive sig selv.

Thomas Skou Juul Jensen har afløst Karsten Andersen og kommer fra en tilsvarende stilling i Næsby Boldklub.

Her har han været træner i 11 år. De sidste fire år som fuldtidsansat. Ud over at have trænet Næsbys U14-, U15-, U17- og U19-hold har han også været involveret i klubbens sportslige ledelse.

At han nu er skiftet til SønderjyskE, er der flere grunde til.

- Jeg ville gerne prøve et større og bedre set up, og her er jeg kommet til en målrettet og god organisation, hvor der er mulighed for at sparre med gode kolleger, siger Thomas Skou Juul Jensen

Thomas Skou Juul Jensen
Thomas Skou Juul Jensen, 32 år, træner for SønderjyskE's U19-hold, står også for Idrætsakademiets morgentræning.

Bor i Næsby, gift med Stine. Sammen har de Lucas på otte år.

Indfødt fynbo, men har allerede lært at sige "mojn".

Har arbejdet som pædagogmedhjælper og lærervikar, inden han blev uddannet som pædagog. Har dog aldrig brugt uddannelsen. Blev i stedet fuldtidsansat træner i Næsby Boldklub.

Har gennemgået kursus og fået certifikat fra det belgiske analysefirma "Doublepass", der har kulegravet dansk fodbolds talentudvikling.
At holde bedre fast på bolden på modstanderens banehalvdel er én af de ting, der fylder meget på træningsbanen for Thomas Skou Juul Jensen. Foto: Jacob Schultz
At holde bedre fast på bolden på modstanderens banehalvdel er én af de ting, der fylder meget på træningsbanen for Thomas Skou Juul Jensen. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Har selv været aktiv

Sønderjydernes nye træner er ikke ubekendt med, hvad der kræves som fodboldspiller. I sin ungdomstid spillede han både divisions- og ligafodbold i Svendborg, B1913 og OB, hvor han også var på kontrakt. Her spillede han i en kort periode sammen med Johan Absalonsen.

Også som badmintonspiller havde Thomas Skou Juul Jensen talent. Han blev dansk mester som 15-årig og måtte på et tidspunkt vælge mellem denne sportsgren og fodbold. Og her blev fodbolden foretrukket.

- Jeg stoppede dog som aktiv som 18-19 årig. Andre ting blev mere interessante, men jeg havde hele tiden gået med en træner i maven, og da jeg blev 21, begyndte jeg at tage de første kurser, husker han.

Thomas Skou Juul Jensen føler, at der er blevet taget godt imod ham i SønderjyskE. Foto: Jacob Schultz
Thomas Skou Juul Jensen føler, at der er blevet taget godt imod ham i SønderjyskE. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Konen følger også med

Thomas Skou Juul Jensen har i sine mange år i Næsby skabt sig et ry som en god talentudvikler, og han håber at kunne være med til at gøre en forskel med sit arbejde med SønderjyskE's U19-spillere.

- Der skal være stor fokus på spillernes individuelle udvikling, men der skal også ses på helheden, strukturen og de enkelte spilleres roller. Det er vigtigt, at alle indgår i fællesskabet og er parate til at præstere, fastslår han.

Den nye SønderjyskE-træner erkender, at han ikke er ansat i et 37 timers job.

- Jeg bruger den tid, der skal til, og der er god opbakning hjemmefra. Vi følger naturligvis SønderjyskE's superligahold, og jeg har da skaffet klubtrøjer til både konen og knægten, smiler han.

Alexander Bah står der bag på konens trøje.

- Ham har jeg trænet i Næsby, hvor han allerede her viste, at han havde potentialet til at spille med i den bedste række.

Pro-licens med i planerne

Thomas Skou Juul Jensen er indehaver af en såkaldt A-licens. Det er den næsthøjeste træneruddannelse, man kan tage i Danmark.

Den fineste, Pro-licensen, er med i hans planer.

- Det bliver det måske til en skønne dag. Jeg vil da gerne avancere som træner, men det er noget, der ligger langt ud i fremtiden, fastslår han.

Allerede nu er han dog inde at snuse til superligafodbold. Han er med som assistent om mandagen, hvor SønderjyskE spiller kampe i reserveholdsligaen.

Når ikke Thomas Skou Jensen herser med de unge spillere på træningsbanen, forsøger han at få tid til at spille lidt golf eller badminton.

Og så er han fast mand foran fladskærmen, når der blændes op for kampene i Champions League.

Hans favorithold er FC Barcelona. Det har det været siden Romarios storhedstid i begyndelsen af 90'erne, hvor den brasilianske stjerne spillede sammen med Michael Laudrup.

Talentudvikling er kodeordet for ny træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce