En sandwich for et sundt svar

Udviklingskonsulent Signe Petersen fra Sønderborg Kommune får en snak med Oliver Jensen, tømrer. Han gør hende opmærksom på, at rugbrød ville være sundere end det lyse brød, der er lavet sandwich af. Foto: Timo Battefeld

En sandwich for et sundt svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan kan vi gøre de sunde valg nemmere for dig, spurgte politikere i sundhedsudvalget torsdag middag håndværkere og kunder i et byggemarked.

Sønderborg: Else og Leif Hansen har studeret tilbudsannoncer og kommer for at købe en slangevogn, da de torsdag middag entrer Stark i Sønderborg.

Men det første, de får øje på, er sandwich og wraps i indgangen til byggemarkedet. Samt ansatte fra Sønderborg Kommune og politikere fra sundhedsudvalget, der står klar til en snak.

- Vi håber på tilbagemeldinger og gode ideer, som vi ikke selv har tænkt på, forklarer Peter Thomsen, (V), medlem af sundhedsudvalget.

Else og Leif Hansen får et postkort, hvor de blandt andet krydser af, hvad de vurderer som det vigtigste for Sønderborg Kommune at arbejde med, når det gælder om at fremme borgernes sundhed. Blandt svarmuligheder som rygning, mental sundhed, fysisk aktivitet, overvægt, kronisk sygdom og andet vælger Leif Hansen "overvægt".

- På arbejdet ender det ofte med fastfood til frokost. Det kan du jo se her, forklarer han og klappede sig på maven.

I høring senere
Fredag 7. september deltager sundhedsudvalget i fællesspisning med beboere i boligområdet Ringbakken, Sønderborg.Tirsdag 11. september er der borgermøde om sundhedsarbejdet på Sundhedscentret i Sønderborg.

Mandag 24. september møder udvalget med repræsentanter fra Folkeskolernes elevråd. To dage efter gælder det Sønderborg Ungdomsråd.

Endelig vil der til frivillighedsfesten 28. september være dialog og mulighed for at udfylde postkort med input til sundhedspolitikken.

Udkast til den ny sundhedspolitik sendes i offentlig høring i oktober.
Mens Else Hansen tager sig god tid til at svare, er Leif Hansen hurtigt til at få krydset af.  
Foto: Timo Battefeld
Mens Else Hansen tager sig god tid til at svare, er Leif Hansen hurtigt til at få krydset af. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Kryds ved rygning

Hustruen Else sætter et af flere krydser ved "rygning". Hun ønsker, at Sønderborg Kommune skal gøre skoletid og arbejdstid røgfri:

- Folk prøver at stoppe, men de falder i igen og igen. Det er et kæmpe problem, mener hun.

En af dem, det endnu ikke er lykkedes for, er tømrer Oliver Jensen, som over en sandwich fortæller, at han tidligere røg omkring 60 cigaretter om dagen. Men for to måneder siden skiftede han til elcigaret:

- Og den er så tung, at jeg ikke kan have den i munden hele tiden. Så nu ryger jeg meget mindre. Samtidig har jeg også skruet ned for nikotinen, oplyser han.

Sundhedsudvalget skal inden nytår være klar med en ny plan for, hvordan skattekronerne frem til 2022 skal gavne borgernes sundhed. I den forbindelse ønsker udvalget hjælp:

- Vi vil bruge borgernes svar til at prioritere. Hvis ingen eller få peger på, at vi skal arbejde med f.eks. "overvægt", er det jo ikke det, vi skal bruge pengene på, forklarer Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti.

Det blev ikke til frokost i det fri som først planlagt, for regnen sendte Sønderborg Kommunes ansatte og politikerne indendøre. 
Foto: Timo Battefeld
Det blev ikke til frokost i det fri som først planlagt, for regnen sendte Sønderborg Kommunes ansatte og politikerne indendøre. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

To ud af syv

Den sunde og gratis frokost i Stark er nummer to ud af syv planlagte arrangementer, hvor sundhedsudvalget møder forskellige grupper af borgere. Til det første, der var en stand ved Kultur- og Idrætsnatten i Sønderborg, udfyldte omkring 400 borgere postkortet med spørgeundersøgelsen.

Arrangementet torsdag er tænkt som en udendørs dialog på Starks parkeringsplads, hvortil de ansatte fra 60 omkringliggende virksomheder er indbudt. Men på grund af heftigt regn må det flytte indenfor. Omkring halvdelen af de 100 sunde sandwich bliver spist.

Senere holder sundhedsudvalget møder med børn og unge, kommunens mange frivillige og med brugere af Sundhedscentret.

- Vi vil favne bredt for også at få fat i dem, der ikke er sunde i forvejen, forklarer Peter Thomsen.

- De fleste af os ved jo godt, hvad der skal til for at være sund. Men vi falder tilbage og har brug for ny motivation. Den vil vi gerne finde, siger Kirsten Bachmann.

Et kærkommet afveksling af de tre flade med kødpålæg? Ja, det synes flere af de forbipasserende håndværkere i hvert fald.    
Foto: Timo Battefeld
Et kærkommet afveksling af de tre flade med kødpålæg? Ja, det synes flere af de forbipasserende håndværkere i hvert fald. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti og Peter Thomsen fra Venstre er begge medlemmer af sundhedsudvalget og meget optaget af at lave en sundhedspolitik, borgerne kan bruge til noget. 
Foto: Timo Battefeld
Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti og Peter Thomsen fra Venstre er begge medlemmer af sundhedsudvalget og meget optaget af at lave en sundhedspolitik, borgerne kan bruge til noget. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

En sandwich for et sundt svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce