SønderjyskE tævede norske sølvvindere i udvisningsfest

SønderjyskE mødte mandag aften norske Lillehammer i holdets tredje træningskamp. Arkivfoto: André Thorup

SønderjyskE tævede norske sølvvindere i udvisningsfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag aften besejrede SønderjyskE de norske sølvvindere fra Lillehammer i en træningskamp. Kampen var præget af, at holdene på skift spillede store dele af kampen i undertal. Svimlende 19 udvisninger blev det til.

Træningskamp: SønderjyskE Ishockey overmatchede mandag aften norske Lillehammer IK i holdets tredje træningskamp, der endte i en regulær udvisningsfest.

SønderjyskE havde inden kampen mødt Esbjerg Energy i to træningskampe, som begge faldt ud til sønderjydernes fordel. Den sidste vandt holdet 6-1.

Også modstanderne fra Lillehammer havde inden mandagens opgør været en tur i Esbjerg, hvor vestjyderne ikke var ligeså gæstfrie, som det var tilfældet mod SønderjyskE. Her tabte Lillehammer 1-3. Anderledes bedre var det gået dem i Herning, hvor Blue Fox tabte 5-2 til de norske sølvvindere.

Mandagens kamp blev en rodet affære, hvor spillet bølgede frem og tilbage som følge af en række udvisninger. SønderjyskE formåede dog som kampen forløb bedst at holde styr på spillet og navigere i rodet.

Det blev i alt til 10 to minutters udvisninger til SønderjyskE og otte af slagsen til Lillehammer, der også hentede sig en ti minutters straf. Det svarer til, at mere end halvdelen af kampen er blevet spillet i undertal for et af de to hold.

Kampen endte 6-2 til sønderjyderne, der dermed er ubesejrede i træningsopstarten.

Kampen i tal
SønderjyskE Ishockey - Lillehammer IK 6-2 (1-1, 3-2)Målscorere: 1-0 Roy Pelley (15.55), 1-1 Joey Benik(20.00), 2-1 Mikkel Jensen (26.13), 2-2 Christian Fosse (30.11), 3-2 Phillip Marinaccio (38.04), 4-2 Anders Førster (47.11), 5-2 Phillip Marinaccio (55:20), 6-2 Rasmus Lyø (58.40)UdvisningerSønderjyskE: 10x2 minutter

Lillehammer: 8x2 minutter, 1x10 minutter

Rodet periode

Det var ellers umiddelbart gæsterne fra Lillehammer, der kom bedst fra start og havde stort set alt spillet omkring SønderjyskE's mål i kampens første fem minutter.

Herefter blev de lyseblå, der i dagens anledning spillede i sort, mere angrebslystne. Kampen bølgede frem og tilbage. Det ene øjeblik havde SønderjyskE overtaget, det næste måtte holdet kæmpe i undertal med næb og klør for at forsvare deres mål.

Med fire minutter tilbage af 1. periode fandt pucken dog vej til Lillehammers mål med Roy Pelley som afsender. Pucken blev ført fra SønderjyskE's banehalvdel af Daniel Hansen, der fik driblet pucken tæt ad bagsiden af nordmændenes mål, sendt pucken ind foran målet for herefter at blive ført i nettet af Pelleys stav.

Perioden sluttede med et SønderjyskE-undertal og en udligning i sidste sekund af Lillehammers Joey Benik.

Debutmål til 17-årig oprykker

SønderjyskE kom bedst ud til anden periode, hvor 17-årige Mikkel Jensen efter godt syv minutters spil kunne score sit første seniormål for SønderjyskE til stillingen 2-1. En godt hug velplaceret i modsatte hjørne af målet.

Kort efter kunne Lillehammer atter reducere. Nu til stillingen 2-2. Herefter stod der SønderjyskE på resten af kampen, hvor Phillip Marinaccio gjorde det til 3-2 i slutningen af 2. periode.

I 3. periode fik Sønderjyske både gjort det til 4-2, 5-2 og 6-2, der blev kampens resultat.

Særligt værd at fremhæve var en uassisteret Phillip Marinaccio, der satte pucken i mål til 5-2 med 6:40 igen. Han tog et langt ryk fra egen banehalvdel, overhalede Lillehammers bageste mand og fik sikkert passeret Lillehammers målmand.

Næste test for SønderjyskE kommer allerede fredag, hvor sønderjyderne skal prøve kræfter med Herning Blue Fox. Kampen spilles klokken 19 i Frøs Arena.

SønderjyskE tævede norske sølvvindere i udvisningsfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce