Truppen er komplet: SønderjyskE Ishockey henter canadisk forward

Sportschef Kim Lykkeskov har nu truppen på plads til den kommende sæson. Foto: A. Stollig

Truppen er komplet: SønderjyskE Ishockey henter canadisk forward

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE Ishockey har skrevet kontrakt med den 32-årige canadiske forward Jordan Pietrus. Han bliver truppens sjette udlænding, og truppen er nu komplet forud for den nye sæson.

Tilgang: SønderjyskeE Ishockey henter den 32-årige canadiske forward Jordan Pietrus. Han kommer til klubben fra engelske Coventry Blaze, hvor han har været kaptajn i sine seneste to sæsoner.

- Han er en ledertype, der går forrest, og en, der kan finde vejen til netmaskerne. Han kommer fra tre år i Coventry Blaze, hvor han de seneste to år har været kaptajn på holdet, så det vidner også om hans karakter. Det er en ledertype, vi får ind, og vi er rigtig glade for at have lukket kontrakten med Jordan, siger sportschef Kim Lykkeskov fra SønderjyskE Ishockey i en pressemeddelelse.

Sportschefen lover derudover, at fansene kan se frem til en hårdtarbejdende spiller, der ikke er bange for at tage de hårde nærkampe.

- Vi håber, han kan give os en ekstra dimension i powerplay. Han har et godt skud, og han arbejder sindssygt hårdt. Han er en type, der godt vil gå på mål og være derinde, hvor det gør ondt, og det kan vi rigtig godt lide hernede, siger Kim Lykkeskov videre i pressemeddelelsen.

Pointsnittet i de seneste par sæsoner vidner da også om, at Pietrus er en målfarlig herre. Han lavede nemlig intet mindre end 63 point i 56 grundspilskampe i den engelske liga sidste sæson.

Ifølge SønderjyskE Ishockey gør tilgangen af Jordan Pietrus truppen komplet forud for den nye sæson, der indledes den 14. september. Og det bliver altså med i alt seks udlændinge. De øvrige fem er: Kyle Wharton, Matt Prapavessis, Phil Marinaccio, Rod Pelley og T.J. Moore.

Jordan Pietrus
  • Navn: Jordan Pietrus
  • Alder: 32 år
  • Nationalitet: Canada/Polen
  • Tidligere klubber: Winnipeg Saints, Cedar Rapids Roughriders, Brown University, South Carolina Stingrays, Trenton Titans, Elmira Jackals, KH Sanok, Coventry Blaze

Truppen er komplet: SønderjyskE Ishockey henter canadisk forward

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce