Anders Krogsgaard er klar til at jagte en tredje guldhjelm

Anders Krogsgaard og Esbjerg Energy fortsætter parløbet i mindst endnu en sæson. Foto: Niels Husted/Scanpix

Anders Krogsgaard er klar til at jagte en tredje guldhjelm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 22-årige back har forlænget sin kontrakt med Esbjerg Energy med et enkelt år.

To danske mesterskaber med barndomsklubben skal meget gerne blive til tre, hvis det står til Anders Krogsgaard.

Derfor skal han ingen steder lige nu, selvom han tidligere overfor JydskeVestkysten har givet udtryk for, at han gerne vil prøve sig selv af i udlandet på et tidspunkt.

- Lysten til at spille i Esbjerg er stadig stor hos mig, og som Esbjerg-dreng bliver det også enorm spændende med den nye arena.

- Samtidig er jeg i en situation, hvor jeg får masser af ansvar og istid - der bliver ikke kigget på, om du er 22 år eller 28 år, og det kan jeg godt lide, så målet må være endnu en guld­hjelm med Esbjerg Energy.

Med mere end 300 kampe for eliteholdet i Esbjerg er Anders Krogsgaard også én af de spillere med størst ligaerfaring, hvilket er af værdifuld betydning for Esbjerg Energy. Det mener assistenttræner Thor Dresler.

-Anders kommer til at gå ind til sin syvende sæson i ligaen, selvom han kun er 22 år. Han har taget store skridt, og har de sidste tre sæsoner spillet solidt i defensiven, men også vist, at han besidder et offensivt potentiale, siger han.

Dermed har tre af de lokale Esbjerg-drenge, Niklas Andersen, Christian Wejse og nu Anders Krogsgaard forlænget deres aftaler inden for få dage. Og det er ikke tilfældigt, men en bevidst strategi fra klubbens side, der går efter spillere med den rette vinder­mentalitet.

- Fælles for alle tre, er at de har potentiale til at tage næste skridt og gribe større roller på holdet.

Esbjerg Energy har nu foreløbigt 12 spillere på kontrakt for sæsonen 2018/19. Det drejer sig om to mål­mænd, fem backs og fem forwards.

Anders Krogsgaard er klar til at jagte en tredje guldhjelm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce