Kolding stiger mest i Sydjysk boligmarked: Undgå et dårligt huskøb

Sammen med til-salg-skiltet følger nu højere priser. Få hjælp fra en boligadvokat, lyder rådet til køber. Foto: Boliga

Kolding stiger mest i Sydjysk boligmarked: Undgå et dårligt huskøb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er store forskelle i prisudviklingen på det syd- og sønderjyske boligmarked. Kolding og Vejen har det seneste år oplevet de største stigninger, mens priserne er faldet mest i Tønder. Hvis du skal købe bolig, så allier dig med en advokat, så du undgår at blive snydt, lyder opfordringen fra boligadvokat Jesper Håkonsson.

Priserne på villaer og rækkehuse har været stigende flere steder i det syd- og sønderjyske. Vejen og Kolding kan fremvise den største stigning i huspriserne med 7,8 procent og 8,7 procent, men også i Billund og Aabenraa er det gået frem med 1,1 og 4,3 procent. Mens det sønderjyske boligmarked det seneste år har været præget af prisfald i både Tønder og Sønderborg på 18,3 og 2,4 procent. Også i Esbjerg og Varde faldt priserne for villaer og rækkehuse med 8,7 og 4,3 procent. Det viser en gennemgang af huspriserne, der er lavet af DR Nyheder.

Esbjerg kan dog fremvise en prisstigning på ejerlejligheder på hele 9,9 procent. Tendensen ses over hele landet, hvor salgspriserne på ejerlejligheder er steget med 10 procent i gennemsnit. Landsgennemsnittet for villaer og rækkehuse ligger med en stigning på 4,2 procent sidste år.

Trods de store forskelle i boligmarkedet i det syd- og sønderjyske ser det ud til, at det igen er ved blive "sælgers marked", og som køber bør du indgå en alliance med en boligadvokat, uanset om du skal handle hus eller lejlighed. Sådan lyder rådet fra boligadvokat Jesper Håkonsson.

- Der er en række faldgruber, som boligadvokaten vil sørge for, at man undgår. Boligadvokaten vil sørge for, at huskøberen får alle de relevante dokumenter for ejendommen og tjekke om de offentlige oplysninger stemmer overens med de faktiske. Boligadvokaten er et modspil til den rådgiver, som sælger har i ejendomsmægleren, siger Jesper Håkonsson fra det landsdækkende advokatfirma Jensen Advokatfirma.

Det kan koste rigtig dyrt

Et huskøb er for langt de fleste den største investering i deres liv, og investeringen i en advokat er minimal i forhold til, hvad man kan miste ved et dårligt huskøb, understreger Jesper Håkonsson.

- I værste tilfælde kan det koste ejendommen, hvis man ikke får håndteret et huskøb korrekt. Det kan være, der ikke er tegnet ejerskifteforsikring, eller man først senere opdager, at man ikke har vej-ret, og derfor kan få problemer med adgangsveje til ens hus.

Det kan ifølge Jesper Håkonsson gå rigtig galt for en køber, hvis der eksempelvis melder sig andre, der har forkøbsret til en ejendom efter et køb, eller hvis der er en såkaldte hjemfaldspligt på en ejendom, hvor kommunen kan købe en ejendom tilbage til den oprindelige salgspris.

Denne artikel er sponsoreret af Jensen Advokatfirma, der sætter fokus på advokathjælp ved huskøb.

Tre gode råd til huskøberen
- Få altid lavet et advokatforbehold, når du køber bolig. Sørg for, at det kommer med og står i købskontrakten. Det betyder, at du ikke er bundet af købsaftalen, hvis du sammen med advokaten opdager noget, som ikke er, som det skal være.

- Der er store mængder dokumenter i en bolighandel - ofte over 150 sider, som skal gennemgås. Boligadvokaten kan kontrollere, om sælger har fremlagt alle de relevante dokumenter og hjælper dig med at gennemskue det vigtigste for dig som køber.

- Husk, at der også skal ændres på forsikringer såsom livsforsikringer og testamenter i forbindelse med et huskøb, ligesom du skal træffe beslutning om ejerskifteforsikring. Det hjælper din boligadvokat med.

Læs mere om boligadvokatens hjælp eller få et gratis møde og vurdering af din sag hos Jensen Advokatfirma.

Fakta: Jensen Advokatfirma

Jensen Advokatfirma er et landsdækkende advokatfirma med kontorer i Odense, Kolding, Aarhus, Horsens, Herning, Vejle, Silkeborg, Slagelse og København. Se, hvad det koster at føre din boligsag på bjsj.dk. Det første møde med en vurdering af din sag er gratis.

Om sponsoreret indhold på vores nyhedssites

Sponsorerede artikler laves i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle native-afdeling og en annoncør.

Ved artikler markeret med "Sponsoreret indhold", har annoncøren betalt for artiklen og har indflydelse på det emne, artiklen beskæftiger sig med, mens Jysk Fynske Mediers journalister på native-redaktionen står for bl.a. idéudvikling, vinkling, billedvalg og tekst.

Sponsorerede artikler bringes side om side med almindeligt redaktionelt indhold, og skal leve op til de samme kvalitetsstandarder samt til den værdi, stil og tone, læserne kender fra Jysk Fynske Mediers øvrige indhold. Den ansvarlige native-redaktør har til enhver tid fuld redigeringsret over det native-indhold, der publiceres hos Jysk Fynske Medier.

Kolding stiger mest i Sydjysk boligmarked: Undgå et dårligt huskøb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.