Mindeord: Andreas Clausen

Mindeord: Det var en stor sorg at modtage meddelelsen, at vor afholdte og mangeårig bestyrelsesmedlem Andreas Clausen afgik ved døden tirsdag den 13. februar 2018.

Jeg havde gennem mange år opbygget et meget tæt forhold til Andreas. Han var på mange måder et forbillede og mentor for mig.

Andreas var et fantastisk menneske, og alle der kendte ham, holdt af ham. Han havde nogle menneskeegenskaber, som var enestående. Han var altid positiv, gæstfri, imødekommende, udviste stor hjælpsomhed, havde stor livserfaring, var en dygtig erhvervsmand, hvor han først som bankmand og senere som assurandør havde stor kontakt til mange mennesker i lokalområdet.

Andreas var repræsenteret i adskillige bestyrelser, hvor hans store viden var til gavn for virksomhederne.

Han har været tilknyttet H.K. Samuelsen i mere end 50 år. Var direktør for HKS Invest Sønderborg A/S i en årrække.

I mange år var han medlem af bestyrelsen i HKS Invest samt HKS Fonden. I en periode som bestyrelsesformand. Andreas havde en holdning og livsførelse, som alle havde respekt omkring. Der var orden i tingene til mindste detalje. Intet var overladt til tilfældigheder Han var medlem af Sønderborg Rotary Klub i 46 år. Var præsident i 1982/83. Har med stor interesse engageret sig i klubben med forskellige tillidshverv. Udnævnt til Paul Harris.

Var meget engageret i at holde sig i form. Var vinterbader, spillede badminton og tennis, gik til gymnastik, og var meget tilknyttet sportsaktiviteterne i Ulkebøl. Formand for Ulkebøl Hallen i 30 år fra den blev bygget.

Han var aktiv til det sidste. Havde en fyldt kalender, som bekræftede hans høje aktivitetsniveau.

Andreas var gift med Anne, som døde for fem år siden. Sammen havde de tre sønner Søren, Flemming og Christian, og han nød sine børnebørn. Han var et stor familiemenneske. Huset på Kongevej og sommerhuset på Kegnæs har dannet rammen omkring mange gode oplevelser både blandt familie og venner.

Vore tanker går til familien.

Ære være hans minde.

Mindeord: Andreas Clausen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce