Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Frans Nielsen og Detroit indvier ny hjemmebane med sejr

Frans Nielsen og Detroit Red Wings fik en lovende start på den nye NHL-sæson med en 4-2-sejr over Minnesota Wild.

Frans Nielsen og Detroit indvier ny hjemmebane med sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Detroit Red Wings indledte NHL-sæsonen med en 4-2-sejr over Minnesota Wild i holdets nybyggede ishockeyarena.

Detroit Red Wings med danske Frans Nielsen på isen fik natten til fredag en fornem start på holdets nye hjemmebane i NHL.

På egen is lykkedes det Frans Nielsen og holdkammeraterne at slå Minnesota Wild med 4-2.

Efter 38 år i Joe Louis Arena er holdet fra Detroit før denne sæson skiftet til mere tidssvarende forhold i den moderne Little Seasons Arena med plads til 20.000 tilskuere.

Måske var det befippelsen over at spille et nyt sted, der i første minut betød, at værterne måtte indkassere en tominuttersstraf for at have en spiller for meget på isen.

Med fem minutter tilbage af anden periode tog hjemmeholdet fra Detroit føringen, da holdet inden for 23 sekunder scorede to gange i powerplay.

Først fik Anthony Mantha bragt værterne foran med 1-0, inden Dylan Larkin kort efter øgede til 2-0.

To Minnesota-scoringer indledte tredje periode, men Henrik Zetterberg og Martin Frk sørgede til sidst for en 4-2-sejr til Detroit.

33-årige Frans Nielsen fik godt 17 minutter på isen for hjemmeholdet.

I Canada var landsmanden Lars Eller med til at sikre Washington Capitals en udesejr på 5-4 over Ottawa Senators. Det opgør blev afgjort i overtid.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark