Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Dalsgaard efter ny sejr: Har vendt stemningen i Danmark

Henrik Dalsgaard var med til at sikre endnu en dansk landsholdssejr torsdag aften.

Dalsgaard efter ny sejr: Har vendt stemningen i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den negative stemning omkring fodboldlandsholdet er forduftet med de gode resultater, mener Henrik Dalsgaard.

Fire sejre på stribe har sendt det danske fodboldlandshold ind blandt kandidaterne til en VM-plads, og samtidig har de gode resultater fuldstændig ændret atmosfæren omkring holdet.

På søndag spiller Danmark således for anden gang i træk i en udsolgt Parken, når Rumænien kommer på besøg i sidste spillerunde i VM-kvalifikationen.

Humøret var ellers på nulpunktet for et år siden efter nogle sløje resultater, men et stærkt 2017 har genskabt landsholdets popularitet, fornemmer backen Henrik Dalsgaard.

- Vi har fået vendt stemningen blandt fansene i Danmark. Det var lidt negativt, og vi følte ikke, vi havde forløst vores potentiale, så vi kunne få hele Danmark med.

- Det var meget få kampe, der skulle til, for at vende det. Det er sjovt. Da vi var afsted sidst, fik vi mange positive kommentarer fra danskerne i lufthavnen, siger Henrik Dalsgaard.

Han var torsdag aften en del af Danmarks velspillende defensiv i 1-0-sejren i Montenegro.

Som forholdsvis urutineret i landsholdssammenhæng var det en stor oplevelse at optræde foran et så entusiastisk publikum som det montenegrinske.

- Jeg tror ikke, jeg har spillet under så stort et tryk før. Det var fedt, og det er godt at kunne skrive på cv'et.

- Vi håndterede det, som vi skulle. Vi kom tidligt foran, og så synes jeg, at vi var forholdsvis solide. Vi kom med noget power og noget fysik. Det behøver ikke altid at være så kønt, siger Henrik Dalsgaard.

Med sejren over Montenegro kan Danmark spille sig videre til playoffkampene med en sejr hjemme over Rumænien på søndag.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark