Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

England sikrer sig VM-billet med sen Harry Kane-scoring

Harry Kane blev man of the match i England, da han stod for kampens eneste scoring.

England sikrer sig VM-billet med sen Harry Kane-scoring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Harry Kane sikrede England sejren over Slovenien med en scoring i overtiden og sikrede Englands VM-billet.

England er klar til VM i Rusland. Det blev torsdag aften en realitet, da englænderne på hjemmebane slog Slovenien med 1-0.

England havde kun behøvet det ene point, da Skotland slog Slovakiet 1-0, men Gareth Southgates tropper gjorde selv arbejdet færdigt på en scoring af Harry Kane i overtiden.

I første halvleg var det England, der kom frem til mest, men det blev aldrig rigtig farligt for englænderne, der blandt andre måtte undvære Tottenham-spilleren Dele Alli, der sidder ude med karantæne.

Målmaskinen Harry Kane havde fået det engelske anførerbind i dagens anledning, og han forsøgte sig med et langskud efter 13 minutters spil. Men målmanden Jan Oblak var på plads i sit mål.

Resten af halvlegen kom englænderne til flere småchancer, men ved pausen var stillingen stadig 0-0.

Tre minutter inde i anden halvleg var det ved at gå galt for den engelske målmand Joe Hart.

Et langt indlæg mod fjerneste stolpe blev headet på mål af backen Bojan Jokic. Bolden endte i favnen på West Ham-keeperen, men han var tæt på alligevel at få den fumlet i mål. Englænderne slap dog med skrækken.

I 63. minut fik England en god mulighed for at bringe sig i front. Raheem Sterling kom fri ved midten af banen og sendte bolden videre til Marcus Rashford, der lobbede bolden over Oblak i målet.

Desværre for englænderne nåede en slovensk spiller at komme tilbage og cleare bolden.

Slovenien havde ikke meget at byde på offensivt, og næste chance tilfaldt da også England.

Anfører Kane sendte et skud mod fjerneste hjørne, men han fik ikke ordentligt træf på skuddet med venstrefoden, og bolden gik forbi stolpen.

Træf fik Tottenham-angriberen til gengæld i det 94. minut, da han fik tåen på et indlæg fra Kyle Walker og sikrede England sejren.

I Skotland var det Martin Skrtel, der stod for kampens eneste scoring, som var et selvmål. På et fladt indlæg kom sloveneren til at tackle målet i eget net og bragte Skotland foran 1-0, hvilket blev slutresultatet.

Skotland har 17 point på andenpladsen, mens Slovakiet har 15 point på tredjepladsen.

Skotland møder på søndag Slovenien, mens Slovakiet får besøg af Malta.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark