Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

1000 børn skal til skraldeshow

Så er der igen Skraldiade i Tønder. Billedet her er fra Schweizerhalle i 2015. Foto: Tønder Kommune

1000 børn skal til skraldeshow

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reno og Dyret, Nullermanden, Ligegyldia og Robert Rå skal igen underholde Tønder Kommunes småbørn.

Tønder: I 2015 blev Schweizerhalle i Tønder for en eftermiddag fyldt med børn og skrald. Det lyder ikke just som en optimal kombination, men lige netop den eftermiddag gik det op i en højere enhed.

Børnene fra de lokale børnehaver og skoler strømmede nemlig til det lokale kulturhus for at se det store Skraldiadeshow, der er en musical om bæredygtighed og genbrug.

Arrangementet var så vellykket, at Tønder Kommune nu gentager succesen. 

- Vi har igen inviteret omkring 1000 børn ind i Schweizerhalle til Skraldiadeshow. Her bliver de både vidner til den populære musical og selv en aktiv del af forestillingen. Det er en stor fest med et vigtigt budskab, som går rent ind, siger pædagogisk konsulent Helle Vibeke Hansen i en pressemeddelelse.

De er med
Udover Tønder Kommune deltager i år også Herning Kommune, Fredericia Kommune og Vejen Kommune samt affaldsselskabet AffaldPlus i Skraldiaden.

Ligegyldia

Helle Vibeke Hansen fortæller endvidere, at de mange børn, der sidst deltog i Skraldiadeshowet, blev meget optaget af fortællingen om skraldehelten Reno.

Derfor regner Tønder Kommune med, at den nye generation af små affaldsdetektiver glæder sig til at komme til teater, hvor de kan synge med på sangene og møde karaktererne Reno og Dyret, men også Nullermanden, Ligegyldia og Robert Rå.

Skraldiadeshowet er kulminationen på et længere Skraldiadeforløb, hvor børnene lærer, at affald ikke bare er affald, men at affald kan bruges igen og igen, og at det er godt for både klimaet og naturen.

Skraldiaden er målrettet børn på 5-8 år. Selve Skraldiadeshowet bliver afviklet som to forestillinger onsdag den 11. oktober kl. 10 og kl. 13./EXP