Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Else og Charles: Stor lettelse at fjernelsen af Michael er blevet offentlig

Michael Lambert var plejebarn på gården på Bækhusevej i Outrup fra 2002 til 2014. Else og Charles Andersen valgte at gå til Nordisk Film, for deres plejesøns skyld. Foto: Yvonn Tittel

Else og Charles: Stor lettelse at fjernelsen af Michael er blevet offentlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I mere end to år har Else og Charles Andersen i Outrup kæmpet for en ordentlig behandling af deres plejesøn Michael. Nu er de stået frem i landsdækkende fjernsyn og har fortalt om hele sagen i dokumentarerne "Hvem passer på Michael?"

Outrup: Tirsdag aften var Else og Charles Andersen fra Outrup i Aftenshowet. Interviewet i studiet i direkte tv var kulmination på dokumentaren "Hvem passer på Michael?", hvor andet afsnit blev sendt mandag på DR. Om forløbet siden plejesønnen gennem 13 år, Michael, blev fjernet fra familien.

Charles er kommet ind fra stalden. Morgenmalkningen er klaret. Else har ringet til sit arbejde på Outrup Golfbane og sagt, at hun kommer lidt senere.

Siden de fik fjernet deres plejesøn fredag den 6. marts, har de mistet deres samfundstro.

Det er det, interviewet i JydskeVestkysten skal handle om. Hvad der er op og ned, de mange myndighedsbeslutninger, de ikke forstår, og som de betragter som overgreb, går avisen ikke ind i. JydskeVestkysten er interesseret i, hvordan sagen har påvirket familien, har den forandret dem? - og hvordan er det pludselig at være landskendt fra fjernsynet?

200 demonstranter ville passe på Michael
Sagen kort
Else Andersen er udlært bankassistent. Charles Friis Andersen er landmand og fjerde generation på gården Bækhusevej 60 i Outrup.De to har været kærester siden 8. klasse, hvor de fulgtes i realen på Nr. Nebel Skole. Han kom fra Outrup Skole, hun fra Lunde.

Familien bliver godkendt som plejefamilie i 2001. Michael kommer til dem i september 2002, 15 måneder gammel.

Siden gik tingene skævt. Alt det handler DRs to dokumentarer "Hvem passer på Michael?" om. Årsagen til, at sagen er kommet i fjernsynet, er, at Else Andersen tog kontakt til Lisbeth Zornig, og da hun ikke kunne få hul igennem, anbefalede hun familien at gå i medierne og formidlede en kontakt til Nordisk Film.

 

13 år med Michael

Michael kom til familien Andersen i september 2002. I 2015 blev han fjernet, og siden har familien kæmpet for at få lov at bevare kontakten til Michael.

- Vi er fyret som plejefamilie, det er ikke noget problem. Vi er en landmandsfamilie, vi er vant til at økonomien går op og ned. Jeg tror, det hele spidsede sådan til, fordi systemet ikke kan håndtere, at vi er blevet forbundet til Michael med hjertet, siger Else.

Hun hoster. Det har været intensive dage og en lang køretur hjem fra København med aircondition tændt i bilen i regnen i mørket.

- Vores ældste søn, Mads, beskrev det rammende, da han sagde, at det er en stor lettelse, at få historien frem, siger hun.

På væggen hænger et billede af alle drengene. Mads, Simon, Jeppe og Michael. Trip, trap, træsko. Parrets egne sønner er i dag 30, 28 og 24 år, og Michael er 16.

Fremmede giver kram

- Hele den sympati vi har mødt. Ikke en eneste mishagsytring. Tænk sig mennesker, jeg slet ikke kender, stopper mig i Dagli'Brugsen i Outrup og siger, jeg skal have et kram. Og dem jeg kender, de giver også kram. På Facebook ser jeg kommentarer igen og igen og igen, hvor folk skriver, hvordan Michaels kærlighed til os skinner igennem. Det går lige i hjertet, at hele Danmark kan se, hvor stærke bånd, vi har til hinanden, siger Else og tilføjer:

- Og alle skriver også, at den måde, Michael bliver behandlet på er uretfærdig.

- Jeg er ikke på Facebook, men man har da haft sine tvivl. Dokumentaren og folks reaktioner har bekræftet mig i, at det vi har gjort, har været det rigtige. Mange har også rost os for vores ordentlighed, vi er jo bare ganske almindelige mennesker. Jeg ved da selv, at hvis jeg hørte om, at et plejebarn var blevet fjernet på den måde, som Michael blev fjernet fra os, så ville jeg tænke, at der nok var sket et eller andet. Sådan tænker folk jo, siger Charles og fortsætter:

- Vi har mødt en masse mennesker i lignende situationer, siden det her er sket, og en af de plejefamilier, vi snakkede med, fortalte, at de efter at have fået et barn fjernet ved en clear-cut fjernelse valgte at blive godkendt som plejefamilie igen. Simpelthen fordi der gik rygter i nabolaget om, at han havde pillet ved pigerne, og den bedste måde at stoppe det på, var ved at blive godkendt igen.

- Jeg har aldrig tænkt, at nogen kunne tænke sådan om os. Alle kender os jo. Vi har aldrig pakkets os ind som familie, siger Else Andersen.

Al tillid er væk!

- Jeg er helt klar over, at det her kan slide familier op, men vi kan skille tingene ad, og er vi noget, er vi bare kommet til at stå tættere sammen.

Til gengæld har hun og Charles mistet deres barnetro på det danske system. Systemet lukker sig om sig selv på en uhyggelig måde, siger de.

- Om jeg har haft tillid til systemet? Se mit CV. Jeg har haft meget stor tillid. Jeg var viceborgmester i Blaabjerg Kommune i fem år, og Charles og jeg har været involveret i stort set alle foreninger herude, i revy, i alt, fordi vi altid har syntes, at man skal yde til det dejlige samfund vi har, siger hun og fortsætter:

- Så oplever vi det her. Jeg har ingen tillid til myndigheder mere. Absolut ingen.

Esbjerg Kommunes direktør for børn og kultur, Jørn Henriksen, ønsker at kommentere sagen i den kronik, som er linket til artiklen her.