Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Socialdemokratiet har stigende fokus på psykisk helbred


Socialdemokratiet har stigende fokus på psykisk helbred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Esbjerg. 

Læserbrev: Psykisk helbred vil være en del af Socialdemokratiets kerneværdier.

Det stigende præstations- og karakterpres i uddannelsessystemet har medført, at flere unge mennesker i dag er stressede eller psykisk sårbare. Der er derfor brug for, at vi som kommune og region investerer i at hjælpe og støtte psykisk sårbare unge, og unge der er kommet i klemme i uddannelsessystemet. Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for, at kommunen og regionen skal støtte initiativer til forbedring af unges mentale sundhed.

Heriblandt initiativet Headspace+ Esbjerg, hvor unge kan tale om problemer med andre unge. Derudover vil vi arbejde for, at psykologhjælp i kommunen og regionen skal være omkostningsfrit for unge under 25 år. Unges mulighed for at tale med en psykolog skal ikke afgøres af pengepungens størrelse.

En udgift, der på sigt tjener sig hjem igen - for hver krone, der bruges på området, vil der komme fem kronber igen i forbindelse med mindre fravær under uddannelse og mindre tabt arbejdsfortjeneste.

Et godt psykisk helbred er trods alt fundamentet for, at få et værdigt liv.

Socialdemokratiet i Esbjerg Kommune indgik den 15. september et budgetforlig for årene 2018-2021, med fokus på kernevelfærd og tryghed for almindelige familier.

Besparelser på voksenhandicapområdet blev undgået, med en øget bevilling på myndighedsområdet.

Planerne om lukning af tilbud til psykisk syge i Ribe og Bramming, med ca. 200 visiterende pladser, blev ikke til noget, på samme måde blev Kraftcentret bevaret.