Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

12 skoler har mistet elever: Høje Kolstrup går mod strømmen

På Høje Kolstrup Skole er elevtallet i de almindelige klasser nu 415, og dermed er tallet for første gang i mange år over 400. Samlet har 451 elever - med specialundervisning og basisundervisning, som de tidligere modtageklasser nu hedder - deres gang på skolen. Arkivfoto: Claus Thorsted

12 skoler har mistet elever: Høje Kolstrup går mod strømmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun fire af de 18 folkeskoler i Aabenraa Kommune har flere elever dette skoleår end sidste år. Høje Kolstrup-leder kan glæde sig over, at tilflyttere giver plus på 19.

Aabenraa: Når de store årgange går ud af folkeskolen, og de små støder til, så giver det sig selv: Så bliver der færre elever.

Siden 2012 er antallet af elever i de almindelige klasser i kommunens 19 folkeskoler faldet fra 6203 til 5497 - et minus på 706 elever.

Nye tal fra skoleforvaltningen viser, at det i dette skoleår kun er fire skoler, der har formået at øge elevtallet i forhold til sidste år, to er på status quo, mens de resterende 13 har mistet elever - og dermed også penge. I Aabenraa Kommune følger pengene nemlig eleven.

Derfor er Karsten Hansen, skoleleder på Høje Kolstrup Skole, glad for, at skolen pr. 5. september, hvor elevtallet gøres op, for første gang i mange år havde over 400 elever i de almindelige klasser. Det er 19 flere end ved optællingen på samme tid sidste år.

Skoleleder må tælle på knapper når elevtal falder

Prisen er den samme

- Vi har dels fået 46 børn ind i vores 0. klasser i år, hvor vi fik 35 sidste år, men endnu mere glædeligt er det, at der er 16 elever på de andre årgange, der er flyttet til området, siger Karsten Hansen.

Det har betydning for, hvad skolen kan tilbyde, for som skolelederen siger, så koster det jo det samme, om der er 18 eller 22 elever i en klasse.

- Men er der 22 i stedet for 18, så er der altså næsten 200.000 kroner ekstra til skolen, og det er jo en en god ting, når riget fattes penge. Så kan vi tilbyde mere kvalificeret undervisning, siger han.

Tolk er ansat

At der er kommet en smule mere luft i økonomien har blandt andet givet mulighed for, at skolen har kunnet ansætte sin egen tolk, så der ikke skal hentes ekstern bistand ind på skolen med de mange tosprogede elever, og så har ledelsen også valgt at ansætte en it-ansvarlig.

- Så skal lærerne ikke bruge tid på at løfte den opgave, men kan koncentrere sig om at undervise. Det er noget af det, vi kan gøre, fordi vi har fået flere elever, siger Karsten Hansen, der modsat nogle af sine kolleger heller ikke behøver bekymre sig alt for meget om fremtiden - fødselstallet på Høje Kolstrup har ligget nogenlunde stabilt de senere år.