Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tunnel er gået under jorden

Vejarbejdet under Branderupvej over for Agerskov Ungdomsskole er ved at tage form. Arbejdet forventes færdigt i midten af næste måned. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tunnel er gået under jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGERSKOV: Arbejdet med at etablere en gang- og cykeltunnel under Branderupvej er godt i gang. Arbejdet blev dog i starten forskudt i 10 dage, da en gasledning kom på tværs.

Tunnelen skal forbinde Agerskov for de bløde trafikanter. I den forbindelse har man helt blændet Vellerupvej af for gennemgående biltrafik.

Gravearbejdet er nu godt i gang efter at gravemaskinerne gik i jorden midt september, fortæller Christian Kjær-Andersen, fagkoordinator vej, park og arealdrift. Han forventer - ligesom entreprenøren - at arbejdet bliver færdigt som planlagt. Det vil sige i midten af november. I mellemtiden må bilister i Agerskov køre ad omfartsvej gennem byen for at undgå arbejdet på Branderupvej.

Der vil under Branderupvej blive lagt færdigstøbte betonmoduler, som samles til en tunnel for gående og cyklende.

Christian Kjær-Andersen oplyser, at der vil blive holdt indvielse af det færdige projekt senere på året.

Arbejdet varetages af Freiberg A/S fra Tønder og det er budgetteret til 3,5 millioner kroner.