Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Se billederne: Stor Rema 1000 åbnede i Sønderborg

Det var købmand Michael Brandgaards datter Josefine, der på slaget otte klippede snoren til den ny Rema 1000-butik. Foto: Claus Rantzau Møller

Se billederne: Stor Rema 1000 åbnede i Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag morgen slog discountkæden Rema 1000 døren op til en 945 kvadratmeter stor butik på Dybbølgade.

SØNDERBORG: Klokken otte genåbnede Rema 1000 på Dybbølgade i splinternye rammer i en butik, der er dobbelt så stor som den gamle og tre gange så mange parkeringspladser.

- Det er helt fantastisk, at der er blevet bygget så stor en Rema 1000 her i Sønderborg. Det altid været en drøm for mig at få en større butik, siger Michael Brandgaard, der har været købmand i butikken, siden den åbnede for snart 13 år siden.

Den ny butik er på 945 kvadratmeter, hvilket gør den til en af discountkædens fem største. Den ny butik har 60 parkeringspladser samt to pladser forbeholdt handicappede og en til handicapbus. Om fjorten dage går nedrivningen af den gamle butik i gang, hvorefter der vil blive lavet yderligere 100 parkeringspladser.

Det er er Rema 1000, der har betalt for selve bygningen og alt udenfor, mens Michael Brandgaard, som er franchisetager, har bekostet indretningen. Den samlede pris er ikke offentliggjort.

- På den måde betaler vi lidt tilbage til de mange trofaste kunder, der nu får en mere indbydende butik og bedre parkeringsforhold, siger Henrik Burkal, administrerende direktør i Rema 1000.

Rema 1000
Rema 1000 (Rema for Reitan Mat, 1000 for varer) er en international discountkæde ejet af den norske koncern Reitangruppen. Rema 1000-kæden har rødder til 1948, hvor Margit og Ole Reitan grundlagde familiens første købmandsbutik i norske Trondhjem. Sønnen Odd Reitan åbnede sin egen første butik i Trondheim i 1972 og købte i de næste år yderligere fem dagligvarebutikker i Trondheim. I 1977 stiftede Odd Reitan bekendtskab med Aldi-butikkerne under et besøg i Tyskland og det blev begyndelsen på kæden. Rema 1000's butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokalkendte købmænd i spidsen for den enkelte butik. Rema 1000 har i alt 294 butikker fordelt over hele landet.

Begejstrede kunder

Mange kunder var fra morgenstunden mødt op ved den ny butik. Den røde snor blev klippet af købmandens datter Josefine, hvorefter der blev uddelt røde roser til kunderne.

- Butikken er blevet mere indbydende. Det er nemmere at finde rundt, siger Kristian Knudsen, der var første betalende kunde på åbningsdagen. Den unge mand er fra Bredebro men stamkunde, da han studerer på Alsion.

Han var langt fra det eneste kunde, som var begejstret.

- Det har Rema gjort rigtig godt. Det er blevet så fint. Lysere og mere kundevenligt, siger Birgit Lorenzen, som var første kunde ved døren. Normalt vil den ny butik have åbent fra 7-22 men på åbningsdagen blev døren først åbnet en time senere.

- Det havde jeg ikke set, så jeg var her allerede lidt i halv otte, kom det med et stort smil.