Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fyringerne på Lego er i fuld gang

En række Lego-medarbejdere har i løbet af de seneste dage fået den nedslåede besked, at de ikke længere skal arbejde for virksomheden. Arkivfoto.

Fyringerne på Lego er i fuld gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afskedigelser på Lego vil komme til at berøre 600 arbejdspladser i Billund - og cirka 1400 Lego-arbejdspladser på globalt plan. Processen er netop nu i fuld gang.

Billund: En lang række medarbejdere på Lego i Billund har i løbet af de seneste par dage fået at vide, at de fremover ikke længere skal være en del af virksomhedens arbejdsstyrke.

I forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet bekendtgjorde Lego, at det på grund af diverse omlægninger ville være nødvendigt at nedlægge cirka 600 stillinger i Billund. Derfor har en lang række medarbejdere i denne uge fået en fyreseddel.

Hvor mange det præcis drejer sig om, har det dog ikke været muligt at få noget svar på.

- Processen er i gang, men derudover har vi ikke yderligere kommentarer, siger Roar Rude Trangbæk, som er pressechef i Lego.

Fællestillidsrepræsenten for medarbejderne på Lego, Berit Flindt Pedersen, ønsker af hensyn til de berørte medarbejdere ikke at kommentere på afskedigelserne, men henviser i stedet til Roar Rude Trangbæk.

Det klæder Lego-formand at tage ansvaret
Nedgang i omsætning
Legos halvårsregnskab for første halvdel af 2017 viste, at den optur, der på et tidspunkt nærmest syntes uendelig, ikke varede evigt.Omsætningen for første halvdel af 2017 faldt med fem procent i forhold til første halvdel af 2016. Driftsresultatet viste et fald på seks procent, mens nettoresultatet faldt med tre procent til 3,4 milliarder kroner.

Det fik Lego til at melde ud, at der på globalt plan skal nedlægges 1400 stillinger. Heraf er der tale om 600 stillinger i Billund.

HK følger sagen

Hos HK Sydjylland bliver processen fulgt ganske tæt. Heller ikke her er der dog noget præcist overblik over, hvor mange medarbejdere der i disse dage får en fyreseddel stukket i hånden, eller hvilke faggrupper der er tale om.

- Hvor mange det præcis drejer sig om, ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke, hvor mange af vores egne der bliver berørt, siger Henny Fiskbæk fra HK Jylland.

Sikkert er det dog, at fagforeningen nøje følger udviklingen.

- Vores tillidsmand er koblet tæt op på processen. Det handler om at få de bedste aftaler i stand for de medarbejdere, som bliver berørt, siger Henny Fiskbæk.

Fald i omsætning

Det er en måned siden, at Lego i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet meldte ud, at i alt 1400 medarbejdere på globalt plan - svarende til hver 12. medarbejder - skulle afskediges.

Legos omsætning faldt i første halvdel af 2017 med fem procent i forhold til samme periode sidste år. Samlet lavede Lego i årets første seks måneder et nettoresultat på 3,4 milliarder kroner - et fald på tre procent i forhold til første halvdel af 2016.