Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fire rumænere anholdt: Vagtchef storroser anmelder

Foto: Palle Herløv

Fire rumænere anholdt: Vagtchef storroser anmelder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Broager: - Jeg vil gerne sende en stor ros til ham, der anmeldte, lyder det fra vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt.

Rosen tilfalder en borger, der onsdag omkring klokken 11.15 ringede til politiet, fordi han så noget mærkeligt.

- Han så det, han troede var en polsk indregistreret bil holde ind til siden på Møllegade. To mænd hopper ud, og så kører bilen lidt frem, inden to mand mere hopper ud. Det syntes anmelderen, jo var lidt besynderligt, fortæller vagtchefen.

Anmelderen observerede desuden, at alle fire mænd bar tomme rygsække, og at de forsvandt i hver deres retning to og to.

Lokalpolitiet rykkede ud til stedet i en civil bil, hvorefter de observerede i området, indtil de fire mænd vendte tilbage til bilen - denne gang med fyldte rygsække.

- De fire mænd blev anholdt, og de havde værktøj til en værdi af cirka 20.000 kroner i rygsækkene. Det er formodentlig stjålet fra en byggeplads i nærheden, siger vagtchef Erik Lindholdt.

De fire mænd, der i øvrigt viste sig at være rumænere i en rumænsk indregistreret bil, var torsdag morgen fortsat fængslet. De afventer nu, om de vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.