Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

En indgang til udsatte borgere


En indgang til udsatte borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Merete Due Paarup, gruppeformand - politisk, Kolding Byråd (V), Uhrevej 11, Jordrup
Billede
Debat Kolding. 

Læserbrev: Din indgang/En indgang - til udfordrede borgere. Det er en uoverskuelig labyrint at finde rundt i kommunens tilbud, hjælp og projekter for fysisk, psykiske og socialt sårbare borgere. 

Mange oplever mange sagsbehandlere, mange døre, mange møder, klientgørelse, ventetid, tunge procedurer, mange handleplaner (der trækker hver deres vej). Og lige præcis udfordrede borgere har brug for overskuelighed og imødekommenhed.

Det vil vi gøre noget ved og bruge gode eksempler fra f.eks. Din indgang i Fredericia Kommune som inspiration.

Din indgang er et uformelt hyggeligt sted, kaffe på kanden og medarbejdere, der er klar til en uformel snak, og som kan guide dig videre i forhold til udfordringer inden for psykisk sårbarhed, socialt udsatte og fysisk/psykisk handicap. De ser på muligheder - ikke udfordringer.

I Din Indgang kan du komme i forløb i op til 20 uger. I den periode arbejder du dig hen mod de mål, som du sætter fra starten af forløbet.  

Under forløbet hjælper de dig med at afklare, om du har behov for kommunal hjælp efter endt forløb og f.eks. kontakt til frivillige foreninger. 

Vi behøver ikke gøre det sværere end det er. I Fredericia Kommune har man på et år opnået markante resultater. Det er både borgeren i centrum, bedre resultater for borgeren, og vi bruger fagfolkene til dét, de er allerbedst til - nemlig relationer og dialog med borgerne.