Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Cafeteria-ejer var tæt på at bruge 40.000 kroner på keglekursus

Kim Hansen er en glad mand i dag, fordi han skal ikke længere på keglecertificeringskursus, som Vejdirektoratet oprindeligt havde krævet. Foto: Søren Gylling

Cafeteria-ejer var tæt på at bruge 40.000 kroner på keglekursus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Hansen, som forvalter rastepladsen Hylkedal Øst ved Kolding, er en glad mand. Det er han efter, at Vejdirektoratet ikke længere vil have ham på et kursus i 'Vejen som Arbejdsplads'. Det var ellers et krav, før han måtte stille kegler op på rastepladsen.

Rasteplads: Cafeteria-ejer Kim Hansen fra rastepladsen Hylkedal Øst ved Kolding skulle have brugt 40.000 kroner for at få seks medarbejdere på et på kurset 'Vejen som arbejdsplads', Det havde Vejdirektoratet stillet krav om, før at han kunne få lov at afspærre parkeringspladser på rastepladsen, der flittigt ellers bliver blokeret af udenlandske lastbiler.

Onsdag fortalte Vejdirektoratet så overraskende, at Kim Hansen og hans ansatte alligevel ikke skal på keglekursus.

- Vi kan godt forstå, at han synes, det virker mærkeligt, det er også derfor, at vi har bestemt, at han ikke skal på kurset alligevel, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Mette Bentzen.

Mette Bentzen forklarer, at det er en standardskrivelse, som Vejdirektoratet sender ud, når disse aftaler bliver indgået.

- Det er ikke en sædvanlig situation, og derfor har vi vurderet den i den seneste uges tid, og er kommet frem til at, Kim Hansen ikke skal på kursus, siger Mette Bentzen.

Kim Hansen skulle med seks medarbejdere have været på kursus i 'Vejen som Arbejdsplads'. Han forventede, at det ville være løbet op i omkring 40.000-50.000 kroner.

Sagen kom efter, at Kim Hansen tidligere i år fik lov til at blokere nogle parkeringspladser på ratepladsen, der ofte bliver blokeret af udenlandske chaufførere, og cafeteria-ejeren derfor mister omsætning, fordi turistbusser kører forbi hans rasteplads.

- Jeg synes, det var fjollet, hvis jeg skulle have været på det kursus. Igen ville jeg være blevet pålagt en gene, som rammer mig økonomisk, siger Kim Hansen.

20 mio. kr. skal fjerne østeuropæerne fra danske rastepladser
Sagen kort
Avisen skrev i februar måned om Kim Hansen, der ejer et motorvejscafeteria ved Kolding. Han blokerede flere parkeringspladser for udenlandske lastbilchauffører. Chaufførerne holdt på pladserne i flere dage og spærrede dermed for turistbusserne. Vejdirektoratet gjorde det klart, at afspærringen var i strid med loven, mens transportminister Ole Birk Olesen (LA) ville finde en løsning Siden fik Kim Hansen lov til at afspærre pladser af både politiet og Vejdirektoratet.  

Flere problemer

Kim Hansen synes, at det ville give mening med kurset, hvis han arbejdede på motorvejen. Han mener dog, at der er flere problemer med tilladelsen fra Vejdirektoratet.

- Jeg synes virkelig, at Vejdirektoratet har strakt sig langt, men desværre er det ikke nok, siger Kim Hansen og fortsætter:

- De udenlandske chaufførere kommer allerede hen over eftermiddagen, og derfor er det ikke nok, at jeg først kan sætte afspærringen op klokken 20.00, når vi lukker.

Konsekvensen er ifølge Kim Hansen, at han må ringe efter politiet for at få fjernet lastbilerne.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark